Gå til sidens indhold

Langeland Kommune

Langeland Kommune

Klinikassistent til Tandplejen i Langeland Kommune


Hos os bliver du en del af en lille og professionel tandpleje i naturskønne omgivelser. Vi servicerer ca. 1900 børn og unge. Her er ingen dage ens, og du vil møde børn og unge fra et bredt udsnit af befolkningen. Du vil opleve patienter med meget forskellige behandlingsbehov og få mulighed for en hverdag med arbejdsopgaver inden for alle odontologiens arbejdsfelter. 

Vi har et stort fokus på forebyggelse og undervisning i både børnehaver og skoler, og derfor har vi brug for at udvide vores team med en klinikassistent. 

Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid. Hvis du har et ønske om et lavere timetal, kan det aftales, men minimum 4 dage om ugen.

Vi søger en kollega, der

  • Er uddannet klinikassistent
  • Har lyst til at lære børn og unge gode tandplejevaner og er passioneret om profylakse
  • Har gode samarbejdsevner, empati og evner at kommunikere med patienter og forældre
Du vægter nærvær i kontakten med patienten og har et højt fagligt niveau. Sammen med dine kollegaer bidrager du til, at vi har en tandpleje med høj kvalitet og et godt arbejdsmiljø. Du skal have lyst til at blive en del af et team, hvor vi hjælper hinanden. 

Vi tilbyder

  • En spændende arbejdsplads, hvor kulturen er præget af læring og udvikling
  • En hverdag med nuancerede og udfordrende opgaver indenfor alle odontologiens arbejdsfelter
  • Mulighed for delegerede arbejdsopgaver
Du bliver en del af et engageret og nærværende team. Arbejdsklimaet er kendetegnet ved åbenhed, ansvarlighed og fleksibilitet. Vi er dedikerede til vores opgaver og prioriterer trivsel og en god og anerkendende tone overfor hinanden, patienter og deres pårørende. Vi holder til i en stor, lys og moderne klinik på Ørstedskolen i Rudkøbing.

Langeland

Hvad er det, der gør Langeland til noget særligt? Er det “hatbakkerne” dannet under den sidste istid? De mange stendysser? Medicinhaverne? Kunstnere og kunsthåndværkere? Eller de vildeste vilde heste?

Alle de ting er vigtige for øen. Men der findes faktisk noget, som er endnu vigtigere: At her er plads til at være den, du er. Sammen med alle os andre. Det er dén kombination af fællesskab og frihed, der gør Langeland til noget helt specielt. For selvom øen er smal, er her tårnhøjt til himlen og masser af albuerum.

Det vil du opleve, når du kommer hertil, hvad enten du skal suge naturen til dig, fiske i havet, vandre på stranden eller nyde godt af de lokale råvarer dyrket i det særlige kystklima. Og du kommer med garanti til at opleve det, hvis du vælger at flytte til øen. Her får du al den plads, du har brug for. Til at leve livet. Til at tage del i fællesskabet. Til at nyde roen. Til at drømme stort. Og til at føre drømmene ud i livet.

Yderligere oplysninger

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende straffeattest.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte klinikchef Anne Sten på ANNCST@langelandkommune.dk eller telefon 21 30 11 97.

Samtaler forventes afholdt fredag den 7. februar 2025.

Send din ansøgning vedlagt relevante bilag digitalt senest den 4. februar 2024. 

Overvejer du at flytte med jobbet?
I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.

Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø.