Kan du lege med børn, rådgive de voksne omkring barnet og samtidig holde retning i en arbejdsdag, der sjældent går helt som planlagt? Så kan du være vores nye børnefysioterapeut.Du bliver en del af PPR's terapeutteam med tre ergoterapeuter og nuværende en fysioterapeut. Vi arbejder udkørende med børn fra 0 til 18 år i hjem, dagtilbud og skoler. Du får frihed til at tilrettelægge din hverdag og et stærkt team at sparre med.
Hos os får du en selvstændig og afvekslende hverdag i hjem, dagtilbud og skoler. Du undersøger og vurderer børns motorik, funktionsevne og deltagelsesmuligheder og omsætter din fysioterapeutiske faglighed til indsatser i barnets hverdag. Opgaverne omfatter også undersøgelse af og vejledning til spædbørnsproblematikker, så som favoritside, bagsidedominans og kranieasymmetri.
En central del af stillingen er indsatsen for børn med cerebral parese og andre fysiske funktionsnedsættelser. Sammen med den koordinerende CPOP - terapeut varetager du vejledning, opfølgning og behandling. Du står for genoptræningsplaner primært til børnene med cerebral parese efter Sundhedslovens § 140 og fysioterapeutiske indsatser efter Barnets Lov § 81. Indsatserne koordineres tæt med barnet, familien og relevante fagpersoner.
Du kommer til at arbejde under Sundhedsloven, Dagtilbudsloven og Folkeskoleloven. Det kræver, at du kan skifte mellem genoptræning, rådgivning og konsultativ sparring. Du gør din fysioterapeutiske viden anvendelig for forældre, pædagoger, lærere og tværfaglige kolleger gennem konsultative sparringer. Det kræver, at du kan sætte din egen faglighed i spil i en tværfaglig kontekst. Hverdagen rummer mange opgaver, møder og skift. Derfor skal du kunne skabe struktur, bevare roen og finde næste faglige skridt, også når rammerne ændrer sig.
Vi søger en autoriseret fysioterapeut, der er fagligt velfunderet på børneområdet og kan koble teori og praksis. Du har interesse for - og gerne erfaring med - cerebral parese, CPOP og genoptræningsplaner, og du kommunikerer din faglighed omsorgsfuldt og præcist. Hos os får du høj faglighed, humor, medindflydelse og ugentlig sparring i et team, der aktivt bruger hinandens faglige og personlige styrker. Vi søger dig, der vil bringe fysioterapien tydeligt i spil – gennem bevægelse, leg, relation og tæt samarbejde med barnets voksne.
Hvad tilbyder vi:Familie, Børn og Uddannelse er en arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på høj faglighed,
borgerinddragelse og tværfaglighed. Den grundlæggende tilgang til arbejdet er
helhedsorienteret, procesorienteret og systemisk.
- Vi tilbyder en arbejdsplads med høj trivsel, mangfoldighed og tryghed.
- Vi ser os selv som en rummelig arbejdsplads præget af humor, samarbejde og en positiv indstilling.
- Vi tilbyder en omskiftelig hverdag med forskelligartede arbejdsopgaver, hvor to dage aldrig er ens.
- Vi tilbyder en høj grad af fleksibilitet og selvtilrettelæggelse af egen arbejdstid, indenfor lovgivningen og opgavernes karakter.
- Du kan forvente et spændende job med høj grad af medbestemmelse, medindflydelse, kollegial sparring og supervision.
Vi forestiller os, at du:- Er autoriseret fysioterapeut og fagligt velfunderet på børneområdet.
- Arbejder selvstændigt, strukturerer en travl hverdag og søger sparring, når der er behov.
- Har interesse for – og gerne erfaring med – børn med cerebral parese som en kerneopgave
- Kan undersøge og vurdere børns motoriske og sansemotoriske udvikling, regulering, adfærd og deltagelsesmuligheder.
- Har kendskab til relevante testredskaber, eksempelvis M-ABC, Bayley, SPM eller Sensory Profile.
- Kan tilrettelægge fysioterapeutiske indsatser efter Barnets Lov § 81 og varetage genoptræning efter Sundhedslovens § 140.
- Kan koble teori og klinisk ræsonnering til træning, vejledning og konkrete indsatser i barnets hverdag.
- Skaber gode relationer og rådgiver børn, familier og fagpersoner tydeligt og omsorgsfuldt.
- Trives i tværfagligt samarbejde og bidrager aktivt til faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø.
- Kan trives i en omskiftelig hverdag med overblik, fleksibilitet, gåpåmod og en legende tilgang.
- Har almindelige IT-kundskaber
- Kørekort og egen bil til rådighed.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for 70.21 Overenskomst for ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre indgået mellem KL og Danske Fysioterapeuter. Stillingen er indplaceret som fysioterapeut på 37 timer.
Forventet løninterval:30.422 kr. - 38.647 kr./37 t. pr. uge pr. måned eksklusiv arbejdsgiverbetalt pension, fritvalg og ferietillæg. Hertil kan komme eventuelle lokalt aftalte tillæg, kvalifikations-, funktions- og genetillæg.
Den endelige lønfastsættelse sker på baggrund af din kvalifikationer og tidligere erhvervserfaring efter konkret forhandling med den faglige organisation.
Stillingen: 37 timer om ugen med forventet tiltrædelse 4. januar 2027
Arbejdstid: Primært i tidsrummet kl. 8.00-17.00. Skiftende arbejdstider kan forekomme.
Kørsel: Kørekort og egen bil er nødvendigt, da arbejdspladsen er hele Kerteminde Kommune.
Ansøgningsfrist: Søndag den 8. november 2026 kl. 23.59.
Samtaler: Mandag den 16. november 2026. Udvalgte kandidater kontaktes på mail torsdag den 12. november.
Arbejdssted: Børn- og Ungerådgivningen, Lindøalleen 49, 5330 Munkebo.
Har du spørgsmål? Kontakt leder af PPR Karen Pernille Skytte på 20 20 37 94 send gerne en sms først og jeg ringer tilbage.
Du kan også kontakte tillidsrepræsentant og fysioterapeut Anja Hestholm på 29 34 78 22 eller anhe@kerteminde.dk med anmodning om et opkald.
Vi holder efterårsferie, derfor er kontakt først muligt efter uge 42.
Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn med smuk natur, engagerede landsbyer og et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode fritidsmuligheder. Vi er cirka 25.000 borgere og 1.800 medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe gode løsninger sammen med borgerne.
I Kerteminde Kommune arbejder vi ud fra visionen ”Sammen Om Kerteminde”. Læs mere om vores tilgang til samarbejde, fællesskab og udvikling her Digitalt Strategibrev
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle – uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge ledige stillinger.
Hvis dit job indebærer brug af kommunens IT-systemer, kan der i forbindelse med ansættelsen være krav om identifikation via MitID. Du vil i så fald blive kontaktet herom.
Hvis du tilbydes ansættelse, kan dine kontaktoplysninger, herunder navn, adresse, telefonnummer og eventuelt CV, efter forespørgsel videregives til den lokale tillidsrepræsentant eller den forhandlingsberettigede faglige organisation med henblik på korrekt indplacering og lønforhandling. Har du hemmeligt telefonnummer, vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker i overensstemmelse med gældende databeskyttelsesregler. Har du navne- eller adressebeskyttelse, sker videregivelse først efter dit samtykke.