Sundhedsplejerske til Kerteminde KommuneEn af vores kolleger er gået på pension og derfor søger vi en sundhedsplejerske til en fast stilling i distrikt Hindsholm og Kerteminde, med opstart 1. januar 2027 eller snarest derefter. Stillingen er på 37 timer/ugen, men med mulighed for et lavere timetal.
Om os – Sundhedsplejen i KertemindeVi er et team på 8 sundhedsplejersker, fordelt på tre distrikter: Kerteminde, Langeskov og Munkebo. Alle arbejder i kombinerede stillinger.
Vi har base i Munkebo, tæt på vores samarbejdspartnere inden for 0-17 års børn-og ungeområdet.
Vi er en stabil og udviklingsorienteret gruppe, som prioriterer faglighed højt.
Vores tilbud og opgaver- Hjemmebesøg til familier indtil 2-månedersbesøget (barselsbesøg altid på hverdage). Herefter fortrinsvis i sundhedsplejerske konsultation.
- Graviditetsbesøg til førstegangsforældre og efter behov
- Brug af AIMS, EPDS, Gotland og ADBB
- Konsulentfunktion i dagtilbud
- Klinik for Sund Kost og Motion
- Forældregruppeforløb med Tryghedscirklen
- Gruppeforløb for mødre med let til moderat fødselsdepression (Compassion)
- Babyteam for familier i sårbare og udsatte positioner
- Tværfaglige konferencer i skole og dagtilbud
- Ryge/nikotinstop indsats for gravide og skolebørn
Læs mere om os og vores serviceniveau på kommunens hjemmeside.
Organisatorisk placeringVi er en del af Kerteminde kommunes
Familie, Børn- & Ungerådgivningen, som rummer alle trivselsfremmende og forebyggende indsatser for børn og unge. Afdelingen ledes af én fælles chef og 4 ledere for ca. 60 medarbejdere.
Den ledige stilling er organiseret placeret i Børn- og Ungerådgivningen (BUR)
, som er en tværfaglig enhed med ca. 30 medarbejdere opdelt i PPR og Sundhedsplejen. Vi er en lille kommune og har derfor tæt samarbejde med kollegaer fra PPR og Familierådgivningen. Dette blandt andet fordi, vi fysisk har kontorfællesskab på samme gang som kollegaerne i Børn-og Ungerådgivningen og Familierådgivningen.
Vi tilbyder dig- En arbejdsplads med psykologisk tryghed, humor og kollegial omsorg
- Høj fleksibilitet og mulighed for selv at tilrettelægge din arbejdsdag
- Fokus på tværfaglighed og udvikling
- Stor medindflydelse, kollegial sparring og ekstern supervision
- Grundig introduktion og mentorordning
- Faglig udvikling og indflydelse på egne funktioner
- Ugentlige teammøder og årlig fagdag
- Elektronisk journalsystem: Novax og BørnUngeLiv
Vi søger en kollega som:- Er uddannet sundhedsplejerske – gerne med erfaring fra både spæd-og småbørns samt skoleområdet.
- Du har en anerkendende tilgang og brænder for forebyggelse og tidlig indsats.
- Arbejder struktureret, selvstændigt og samarbejdsorienteret
- Er en teamplayer, som tager ansvar for gruppen og de fælles opgaver
- Har lyst til at udvikle sig fagligt – gerne med erfaring/interesse for gruppeforløb for forældre i forhold til Tryghedscirklen samt tilbud til gravide og unge ift. nikotinstop.
- Er fleksibel, initiativrig og har stærke relationelle kompetencer
- Har gode IT-kundskaber
- Det er en nødvendighed, at du har kørekort og egen bil
Ansøgningsfrist: Tirsdag d. 10. november 2026
Samtaler afholdes: Mandag d. 23. november 2026
Inden ansættelse indhentes børne- og straffeattest.
For øvrig information om stillingen, kan du kontakte Leder Christina E. Rohde, tlf. 2339 3849 eller Faglig koordinator og Sundhedsplejerske Maria Lindegaard, tlf. 2936 2922
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for Sundhedsplejersker indgået mellem KL og Dansk Sygeplejeråd. Stillingen er indplaceret som Sundhedsplejerske på 37 timer.
Forventet løninterval: 32.152 kr. - 39.539 kr. pr.mdr./37 t. pr. uge pr. måned eksklusiv arbejdsgiverbetalt pension, fritvalg og ferietillæg. Hertil kan komme eventuelle lokalt aftalte tillæg, kvalifikations-, funktions- og genetillæg.
Den endelige lønfastsættelse sker på baggrund af din kvalifikationer og tidligere erhvervserfaring efter konkret forhandling med den faglige organisation.
Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn med smuk natur, engagerede landsbyer og et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode fritidsmuligheder. Vi er cirka 25.000 borgere og 1.800 medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe gode løsninger sammen med borgerne.
I Kerteminde Kommune arbejder vi ud fra visionen ”Sammen Om Kerteminde”. Læs mere om vores tilgang til samarbejde, fællesskab og udvikling her Digitalt Strategibrev
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle – uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge ledige stillinger.
Hvis dit job indebærer brug af kommunens IT-systemer, kan der i forbindelse med ansættelsen være krav om identifikation via MitID. Du vil i så fald blive kontaktet herom.
Hvis du tilbydes ansættelse, kan dine kontaktoplysninger, herunder navn, adresse, telefonnummer og eventuelt CV, efter forespørgsel videregives til den lokale tillidsrepræsentant eller den forhandlingsberettigede faglige organisation med henblik på korrekt indplacering og lønforhandling. Har du hemmeligt telefonnummer, vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker i overensstemmelse med gældende databeskyttelsesregler. Har du navne- eller adressebeskyttelse, sker videregivelse først efter dit samtykke.