Grønne anlægsgartnerePark & Vej, Kerteminde KommunePark og Vej søger grønne anlægsgartnere (eller tillært) til at vedligeholde grønne områder og indgå i vintertjenste. Der er tale om fuldtidsstillinger på 37 timer om ugen, men man skal forvente hjemsendelse i nogle eller alle vintermåneder. Der er opstart 1. nov. 2026, 8. jan. eller 1. april 2027.
Du får 30 engagerede og fagligt stolte kollegaer og kommer til at indgå i en fri og effektiv arbejdsplads med godt humør. Vi lægger vægt på et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø med en anerkendende kultur. Driftskort og kvalitetsbeskrivelser sætter rammen for arbejdet, men din faglighed kommer i spil, når de konkrete opgaver skal prioriteres og løses.
Park & Vej er en helhedsorienteret driftsafdeling. Hver dag glæder vi os til, at understøtte det aktive liv for alle i kommunen ved at vedlige- og renholde kommunes udearealer ved skoler, børnehaver, idrætsanlæg, plejecentre, badestrande, parker mv.
Vi forventer at du:- har erfaring med vedlige- og renhold af grønne områder
- har erfaring med almindelige gartnermaskiner, fx. redskabsbærer
- er almindelig bruger af pc og smartphone
- har kørekort B og gerne trailerkort
- har en positiv tilgang og er god til at samarbejde
- tager ansvar og viser initiativ
Vi tilbyderEn arbejdsplads hvor vi vægter samarbejde og faglighed lige højt. Vi lægger vægt på et åbent og engageret miljø, hvor ansvar og tillid kendetegner hverdagen.
Du bliver ansat til at varetage opgaver i hele Kerteminde Kommune med udgangspunkt fra en af Park & Vejs stille-pladser.
Arbejdstiden er 37 timer ugentlig. Arbejdstid mandag - torsdag 7:00-15:00 og fredag 7:00-14:30.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Park & Vej er en del af
Park, Trafik & Havne, der er forankret i afdelingen Teknik
, Klima & Byudvikling.
Yderligere oplysningerHvis du ønsker flere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte Asbjørn Nyholt, driftsleder Park & Vej 2365 8987 / asny@kerteminde.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår
Den endelige lønfastsættelse sker på baggrund af din kvalifikationer og tidligere erhvervserfaring efter konkret forhandling med den faglige organisation.
Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn med smuk natur, engagerede landsbyer og et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode fritidsmuligheder. Vi er cirka 25.000 borgere og 1.800 medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe gode løsninger sammen med borgerne.
I Kerteminde Kommune arbejder vi ud fra visionen ”Sammen Om Kerteminde”. Læs mere om vores tilgang til samarbejde, fællesskab og udvikling her Digitalt Strategibrev
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle – uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge ledige stillinger.
Hvis dit job indebærer brug af kommunens IT-systemer, kan der i forbindelse med ansættelsen være krav om identifikation via MitID. Du vil i så fald blive kontaktet herom.
Hvis du tilbydes ansættelse, kan dine kontaktoplysninger, herunder navn, adresse, telefonnummer og eventuelt CV, efter forespørgsel videregives til den lokale tillidsrepræsentant eller den forhandlingsberettigede faglige organisation med henblik på korrekt indplacering og lønforhandling. Har du hemmeligt telefonnummer, vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker i overensstemmelse med gældende databeskyttelsesregler. Har du navne- eller adressebeskyttelse, sker videregivelse først efter dit samtykke.