Gå til sidens indhold
Billedet viser Kerteminde Kommune i en given situation. Klik for at gå til Kerteminde Kommune forside.

Erfaren kontrolmedarbejder til Kerteminde Kommune

Kerteminde Kommune har gennem de seneste år opbygget en stærk og velfungerende kontrolindsats med fokus på høj faglighed, kvalitet og tværgående samarbejde. Vi søger nu en erfaren kontrolmedarbejder, som kan være med til at sikre den fortsatte drift, kvalitet og udvikling af indsatsen.

Stillingen henvender sig til dig, der allerede har erfaring med kontrolarbejde, myndighedsudøvelse eller kompleks offentlig sagsbehandling. Du motiveres af at afdække komplekse sager, arbejde analytisk og træffe afgørelser på et solidt juridisk grundlag.

Du bliver en del af et kontrolteam med et stærkt fagligt fundament og gode samarbejdsrelationer både internt i kommunen og med eksterne myndigheder. Derfor søger vi en medarbejder, som hurtigt kan indgå i opgaveløsningen og bidrage aktivt til den fortsatte kvalitet i arbejdet.

Kontrolteamet arbejder på tværs af kommunens fagområder og er organisatorisk placeret i Jobhjælpsindsats og Borgerservice under Social, Arbejdsmarked og Borgerservice. Teamet består af 2 medarbejder og er forankret i Borgerserviceteamet. Teamet har en central rolle i arbejdet med at sikre korrekt administration af sociale ydelser, forebygge socialt bedrageri samt understøtte kommunens indsats mod organiseret kriminalitet.

Om jobbet

Kontrolteamet dækker et bredt arbejdsområde, som blandt andet omfatter:
  • Kontrol med udbetaling af sociale ydelser og tilskud
  • Behandling af sager fra Den Fælles Dataenhed (registersamkøring)
  • Samarbejde med Udbetaling Danmark om blandt andet pension, boligstøtte og familieydelser
  • Behandling af anmeldelser om muligt socialt bedrageri fra borgere, kolleger og andre myndigheder
  • Virksomhedskontroller
Du vil sammen med din kollega få stor indflydelse på tilrettelæggelsen af opgaverne og den fortsatte udvikling af kontrolindsatsen inden for lovgivningens rammer.

Vi lægger vægt på et stærkt fagligt miljø, hvor sparring, vidensdeling og fælles ansvar er en naturlig del af hverdagen.

I praksis vil du arbejde med

  • Undersøgelse og behandling af anmeldelsessager
  • Indhentning, analyse og sammenstilling af oplysninger fra forskellige datakilder
  • Partshøring og sagsoplysning
  • Udarbejdelse af juridisk holdbare afgørelser
  • Afholdelse af borgersamtaler
  • Helhedsorienteret vejledning af borgere og kolleger
  • Samarbejde med eksterne myndigheder og samarbejdspartnere
  • Bidrag til udviklingen af kommunens samlede kontrolindsats
En væsentlig del af arbejdet består i at gennemgå og afdække komplekse sager om mulige fejludbetalinger eller socialt bedrageri registreret gennem Den Fælles Dataenhed.

Din faglige profil

Vi søger en kollega, som allerede har erfaring med myndighedsarbejde, kontrolopgaver eller anden kompleks offentlig sagsbehandling.

Derudover forventer vi, at du:
  • Har erfaring med kontrolarbejde fra en kommune, Udbetaling Danmark, Skattestyrelsen eller anden offentlig myndighed
  • Har erfaring med at afdække sager gennem indhentning og analyse af oplysninger fra flere datakilder
  • Har erfaring med partshøring, forvaltningsret og udarbejdelse af afgørelser
  • Har godt kendskab til relevante ydelsesområder og gældende lovgivning
  • Har erfaring med selvstændig sagsbehandling af komplekse sager
  • Har stærke analytiske kompetencer og evner at identificere mønstre, risici og uoverensstemmelser
  • Kan formulere dig klart, præcist og professionelt både mundtligt og skriftligt
  • Trives med at arbejde i krydsfeltet mellem lovgivning, borgerkontakt og myndighedsudøvelse

Din personlige profil

Kontrolarbejde kræver både faglig tyngde og personlig gennemslagskraft. Derfor lægger vi vægt på, at du:
  • Har høj integritet og stærk faglig dømmekraft
  • Kan træffe vanskelige afgørelser og stå ved dem
  • Arbejder objektivt, sagligt og metodisk
  • Er robust og kan håndtere konfliktskabende situationer professionelt
  • Formår at skabe respektfulde relationer til borgere med meget forskellige sociale og personlige forudsætninger
  • Er vedholdende, nysgerrig og motiveres af at afdække komplekse problemstillinger til bunds
  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket i sager med mange oplysninger og interessenter
  • Bidrager aktivt til samarbejde, vidensdeling og udvikling af kontrolindsatsen
  • Kan balancere en konsekvent kontroltilgang med respekt og ordentlighed i mødet med borgerne

Hvem er vi?

Vi er en engageret gruppe kolleger, der prioriterer både faglighed og fællesskab. Vi har en uformel omgangstone, hjælper hinanden i hverdagen og prioriterer sparring og samarbejde højt.

Kerteminde Kommune arbejder målrettet med fleksibilitet i arbejdslivet. Derfor tilbyder vi mulighed for en fire-dages arbejdsuge (mandag til torsdag), fleksibel arbejdstilrettelæggelse og hjemmearbejde efter aftale.

Der indhentes straffeattest ved ansættelse.

Yderligere oplysninger:

Leder for Jobhjælpsindsats og Borgerservice

Ijlal Örs
Telefon 24 81 99 74

Ansøgningsfrist og ansættelsesdato:
Ansøgningsfristen er den 11-10-2026.
Samtaler afholdes løbende.
Ansættelses dato 01.01.2027

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Der aflønnes i forhold til HK-overenskomst.
Forventet løninterval: 25.817,75 kr. – 34.342,92 kr. pr. måned (pr. 1. april 2026)
Det oplyste løninterval er eksklusiv arbejdsgiverbetalt pension, fritvalg og ferietillæg. Hertil kan komme eventuelle lokalt aftalte tillæg, kvalifikations-, funktions-, og genetillæg.



Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn med smuk natur, engagerede landsbyer og et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode fritidsmuligheder. Vi er cirka 25.000 borgere og 1.800 medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe gode løsninger sammen med borgerne.

I Kerteminde Kommune arbejder vi ud fra visionen ”Sammen Om Kerteminde”. Læs mere om vores tilgang til samarbejde, fællesskab og udvikling her Digitalt Strategibrev

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle – uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge ledige stillinger.

Hvis dit job indebærer brug af kommunens IT-systemer, kan der i forbindelse med ansættelsen være krav om identifikation via MitID. Du vil i så fald blive kontaktet herom.

Hvis du tilbydes ansættelse, kan dine kontaktoplysninger, herunder navn, adresse, telefonnummer og eventuelt CV, efter forespørgsel videregives til den lokale tillidsrepræsentant eller den forhandlingsberettigede faglige organisation med henblik på korrekt indplacering og lønforhandling. Har du hemmeligt telefonnummer, vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker i overensstemmelse med gældende databeskyttelsesregler. Har du navne- eller adressebeskyttelse, sker videregivelse først efter dit samtykke.