Vil du være en del af et stærkt fællesskab, hvor faglighed, samarbejde og borgerne er i centrum?Vi har fået flere borgere, og samtidig er flere af vores gode kollegaer gået i gang med uddannelse. Derfor søger vi nu
2 nye kollegaer til dagvagt i Munkebo Hjemmepleje.
Måske er det dig, vi mangler på holdet?
Stillingerne er som udgangspunkt på
37 timer, men vi er fleksible, hvis du ønsker færre timer.
Weekendarbejde: hver 2. eller 3. weekend
Tiltrædelse: 1. oktober 2026 eller efter aftale.
Hos os får du- En hverdag med faglighed og ansvar – både inden for serviceloven og sundhedsloven.
- Som SSA bl.a. mulighed for at arbejde med medicindispensering, sårpleje, KAD-skift og injektioner.
- Selvstyrende teams, hvor vi i høj grad selv planlægger vores kørelister og hjælper hinanden i hverdagen.
- Et tæt tværfagligt samarbejde med sygeplejersker, terapeuter, visitationen og vores øvrige kollegaer.
- Daglig triage og ugentlige holdmøder, hvor vi sammen drøfter borgerne og de udfordringer, vi møder.
- Fokus på borgernes ressourcer og selvstændighed – vi hjælper borgeren med at klare mest muligt selv.
- Et arbejdsliv, hvor vi bruger hinandens fagligheder og hjælper hinanden på tværs.
- Kun ganske få rengøringsopgaver – vi har dedikerede kollegaer, der tager sig af det meste.
Hvem er du?Du er uddannet
social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent.
Vi håber, du:
- har lyst til at tage ansvar og bidrage til den gode faglige kvalitet
- trives med mangfoldigheden i hjemmeplejen
- har blik for både borgeren og dine kollegaer
- kan arbejde selvstændigt, men også ved, hvornår du skal række ud
- har lyst til at udvikle dig fagligt og lære sammen med andre.
Du behøver ikke kunne det hele.
Det vigtigste for os er, at du har lyst til at være en del af holdet.Det praktiske - Løn: efter gældende overenskomst
- Arbejdssted: Hjemmeplejen Munkebo, Toften 600B, 5330 Munkebo
- Straffeattest: indhentes ved ansættelse
- Samtaler: afholdes løbende
Skal du med på holdet?Vi leder efter dig, der har lyst til at blive en del af et
fællesskab med stærk faglighed, godt samarbejde og fokus på borgerne.
Har du lyst til en uforpligtende snak eller en kop kaffe, inden du søger, er du meget velkommen til at kontakte:
Leder Lisbeth Due Guldfeldt📞 23 64 15 19
Personalepolitik:
https://kerteminde.dk/Files/Files/Kommunen/Job/Personalepolitik%202017.pdfRygepolitik:
https://kerteminde.dk/Files/Files/Kommunen/Job/Rygepolitik%202017.pdfVærdighedspolitik:
https://kerteminde.dk/Files/Files/Politik/Vedtagne%20politikker/V%C3%A6rdighedspolitik%202016.pdfLøn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for Socail- og sundhedsmedarbejder. indgået mellem KL og FOA Stillingen er indplaceret som Social- og sundheds assisten eller Social- og sundhedshjælper på 35-37 timer.
Forventet løninterval: 30.000 - 34.000 kr pr. måned eksklusiv arbejdsgiverbetalt pension, fritvalg og ferietillæg. Hertil kan komme eventuelle lokalt aftalte tillæg, kvalifikations-, funktions- og genetillæg.
Den endelige lønfastsættelse sker på baggrund af din kvalifikationer og tidligere erhvervserfaring efter konkret forhandling med den faglige organisation.
Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn med smuk natur, engagerede landsbyer og et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode fritidsmuligheder. Vi er cirka 25.000 borgere og 1.800 medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe gode løsninger sammen med borgerne.
I Kerteminde Kommune arbejder vi ud fra visionen ”Sammen Om Kerteminde”. Læs mere om vores tilgang til samarbejde, fællesskab og udvikling her Digitalt Strategibrev
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle – uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge ledige stillinger.
Hvis dit job indebærer brug af kommunens IT-systemer, kan der i forbindelse med ansættelsen være krav om identifikation via MitID. Du vil i så fald blive kontaktet herom.
Hvis du tilbydes ansættelse, kan dine kontaktoplysninger, herunder navn, adresse, telefonnummer og eventuelt CV, efter forespørgsel videregives til den lokale tillidsrepræsentant eller den forhandlingsberettigede faglige organisation med henblik på korrekt indplacering og lønforhandling. Har du hemmeligt telefonnummer, vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker i overensstemmelse med gældende databeskyttelsesregler. Har du navne- eller adressebeskyttelse, sker videregivelse først efter dit samtykke.