Gå til sidens indhold
Billedet viser Kerteminde Kommune i en given situation. Klik for at gå til Kerteminde Kommune forside.

Ansvarsbevidste tilkaldevikarer søges til Hjemmeplejen i Langeskov

Har du lyst til at gøre en forskel for andre mennesker så søger
Hjemmeplejen i Langeskov  engagerede og ansvarsbevidste afløsere, der kan se sig arbejde i aftenvagt typisk fra kl. 16.30 og/eller i weekender både i dagvagt og aftenvagt.

Om stillingen
Som afløser bliver du en del af et fagligt stærkt team, hvor du bidrager til at skabe tryghed og livskvalitet for vores borgere i eget hjem. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
  • Personlig pleje og omsorg
  • Praktisk hjælp i hjemmet
  • Observation og dokumentation
  • At skabe nærvær og gode relationer til borgerne
Vi forventer, at du:
  • Har interesse for arbejdet med mennesker
  • Er stabil, ansvarsbevidst og fleksibel
  • Møder borgere og kollegaer med respekt og empati
  • Uddannet SSH eller SSA eller ufaglært med  erfaring fra pleje- eller omsorgsarbejde
  • Kørekort
Vi tilbyder:
  • Grundig introduktion og oplæring
  • Gode og hjælpsomme kollegaer
  • En meningsfuld hverdag med ansvar
  • Mulighed for erfaring inden for sundheds- og omsorgsområdet
Ansættelsesvilkår
Timelønnet afløser.
Arbejdstiden vil variere og kan ligge i dag-, aften- og weekendvagter.

Ansøgning
Send din ansøgning hurtigst muligt.

Vi indkalder løbende til samtaler.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
June Johansen
Leder Hjemmeplejen Langeskov
Tlf. 24434265
Vi glæder os til at høre fra dig.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for social og sundhedspersonale indgået mellem KL og FOA. Stillingen er indplaceret som ikke uddannet personale på variable timer.

Forventet løninterval: 150 - 250 kr. pr. time. eksklusiv arbejdsgiverbetalt pension, fritvalg og ferietillæg. Hertil kan komme eventuelle lokalt aftalte tillæg, kvalifikations-, funktions- og genetillæg.

Den endelige lønfastsættelse sker på baggrund af din kvalifikationer og tidligere erhvervserfaring efter konkret forhandling med den faglige organisation.



Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn med smuk natur, engagerede landsbyer og et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode fritidsmuligheder. Vi er cirka 25.000 borgere og 1.800 medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe gode løsninger sammen med borgerne.

I Kerteminde Kommune arbejder vi ud fra visionen ”Sammen Om Kerteminde”. Læs mere om vores tilgang til samarbejde, fællesskab og udvikling her Digitalt Strategibrev

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle – uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge ledige stillinger.

Hvis dit job indebærer brug af kommunens IT-systemer, kan der i forbindelse med ansættelsen være krav om identifikation via MitID. Du vil i så fald blive kontaktet herom.

Hvis du tilbydes ansættelse, kan dine kontaktoplysninger, herunder navn, adresse, telefonnummer og eventuelt CV, efter forespørgsel videregives til den lokale tillidsrepræsentant eller den forhandlingsberettigede faglige organisation med henblik på korrekt indplacering og lønforhandling. Har du hemmeligt telefonnummer, vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker i overensstemmelse med gældende databeskyttelsesregler. Har du navne- eller adressebeskyttelse, sker videregivelse først efter dit samtykke.