Gå til sidens indhold
Billedet viser Kerteminde Kommune i en given situation. Klik for at gå til Kerteminde Kommune forside.

Pædagogisk leder i Mælkevejens vuggestue

I Daginstitution Mælkevejen, har vi store ambitioner om at styrke og udvikle det gode arbejde, som allerede udføres i vores institution. Vi skal gøre mere af det som virker, anvende gode erfaringer og resultater, som allerede findes i vores daglige arbejde med kerneopgaven, og samtidig have fokus på, hvordan vi kan videreudvikle og styrke kvaliteten i vores indsatser.

Daginstitution Mælkevejen blev etableret i 2013 ved en sammenlægning af 3 eksisterende børnehaver. Mælkevejen er en integreret institution med plads til ca. 250 børn.
Grundtanken i vores struktur er, at have fokus på børnenes udviklingstrin og relationer. Vi har derfor en god og velovervejet sammenhæng imellem Planeterne, hvor der ved overgangen er fokus på det enkelte barns udviklingstrin og sociale relationer.

Vi arbejder ud fra Kerteminde kommunes vision om at:
Glade livsduelige børn har hele verden som legeplads

Desuden er vi en fleksibel og dynamisk organisation, der bygger på tillid, ansvarlighed og selvstændighed.
Vi arbejder neuro pædagogisk i en inkluderende hverdagspraksis, der understøtter trivsel og læring.

Om jobbet:
Som pædagogisk leder vil du indgå i et ledelsesteam, hvor et tæt samarbejde er en forudsætning for at lykkes med opgaven. Teamet består af en Distriktsleder og tre pædagogiske ledere, hvoraf den ene har en stedfortræder funktion. Du vil i det daglige referere til distriktslederen. I øvrigt samarbejder du med Dagplejekoordinatoren, omkring den daglige drift i dagplejen.

Som leder af 0-3 års området vil du bl.a. skulle varetage følgende opgaver:
  • Daglig ledelse af dagplejerne i distriktet, samt de 4 vuggestuegrupper
  • Arbejde strategisk sammen med ledelsesgruppen, med det formål at udvikle kvalitet i den daglige praksis
  • Skabe struktur, have overblik og bevare roen.
  • Turde kaste bolde i luften og gribe dem igen, i tæt samarbejde med medarbejderne.
  • Give pædagogisk sparring og prioritere drøftelser om pædagogik i den daglige praksis.

Vi har særligt fokus på at du som pædagogisk leder:
  • Er synlig, nærværende og tilgængelig.
  • Skaber overblik og struktur i hverdagen.
  • Skaber det bedst mulige fundament for en stærk, samlet pædagogisk praksis.
  • Sætter fokus på arbejdsmiljøet,  i samarbejde med medarbejdergruppen.
  • Kommunikerer tydeligt, åbent og professionelt anerkendende.
  • Videreudvikler Mælkevejens pædagogiske profil i samarbejde med medarbejdere, børn og forældre.
  • Har et medarbejderinddragende ledelsesperspektiv.

Forventninger til personlige, faglige og ledelsesmæssige kvalifikationer:
Vi forventer, at du har følgende uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer:
  • Er uddannet pædagog og har indgående kendskab til de 0-3 åriges udvikling.
  • Du har en diplom i ledelse eller er klar på at påbegynde lederuddannelse
  • Kendskab til den neuroaffektive udviklingspsykologi
  • Du har viden om inkluderende pædagogik
  • Du har kendskab til arbejdet med ”Den styrkede pædagogiske læreplan”

Til dine personlige kvalifikationer har vi følgende forventninger:
  • Du er fleksibel og omstillingsparat
  • Du kan arbejde struktureret og systematisk
  • Du er god til at navigere i en travl hverdag
  • Du har en kreativ og udviklende tilgang til børnenes læringsmiljø
  • Du kan bidrage positivt til husets sociale kollegiale miljø
  • Du kan tage selvstændige initiativer, når det er aktuelt
  • Har et tværfagligt mindset og ser en styrke i at arbejde helhedsorienteret

Interesserede ansøgere er velkommen til at kontakte distriktsleder Peter Slifsgaard på tlf. 50457013 med spørgsmål om stillingen, samt aftale eventuel besøg i Mælkevejen.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst med BUPL.

Tidsplan
Ansøgningsfrist er 10. juli 2026.

Første samtalerunde afvikles 5. august 2026, hvor ansættelsesudvalget afgør, om der er behov for en evt 2. samtalerunde i så fald d. 10. august 2026.
Forventet ansættelse er 1. september 2026.

Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.

Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.

Såfremt at du er kandidaten, som vi indgår aftale med om ansættelse, vil vi ved forespørgsel videregive dine kontaktoplysninger, så som navn, adresse, telefonnummer og evt. CV, til den lokale tillidsrepræsentant eller forhandlingsberettiget faglige organisation. Dette sker med henblik på, at sikre den rette indplacering og forhandling af din løn ved ansættelsen. Har du hemmeligt telefonnummer vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b og c jf. databeskyttelseslovens § 12, stk. 1. Har du navne- eller adressebeskyttelse, vil oplysningerne først blive videregivet efter at du har afgivet samtykke”.

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.