Marslev Børnehus er en daginstitution der fik nye rammer i 2019, hvor Børnehuset blev bygget sammen med Marslev skole. Børnehuset er en daginstitution med pt. 2 stuer og en vuggestue. Huset har fra august måned ca. 40 børn i børnehaven, ca. 20 børn i vuggestuen og ca. 70 børn i SFO. Børnehuset er en integreret del af landsbyordningen Marslev Skole og Børnehus og er beliggende i Marslev by i et nyetableret boligområde med mange nybyggede parceller tæt på attraktiv natur, og der er planlagt yderligere udstykninger.
Generelt er vi optaget af at sikre en rød tråd i den pædagogiske tilgang til alle børn i vores landsbyordning – lige fra man starter i vuggestue i overgangen til børnehaven og senere i forbindelse med overgangen til skolen. Grundtanken i vores struktur er at have fokus på børnenes udvikling, styrke relationerne, sikre god trivsel og give mulighed for leg og læring. I hverdagen er der et tæt samarbejde med skolen og sfo om bl.a. fælles morgenåbning. Endvidere er der et tæt samarbejde omkring overgangen fra børnehave til skole. Det betyder bl.a., at pædagogerne fra SFO og børnehaveklasseleder har et tæt samarbejde med pædagogerne i børnehaven om skolestarten. Samarbejdet giver et solidt kendskab til alle skolestartere, så de kan få den bedste understøttelse i forbindelse med opstart i skolen.
Børnehus og skole får en fælles bestyrelse som repræsenterer hele landsbyordningen fra den 1/10-26, som sammensættes af dels forældre-, medarbejder- og ledelsesrepræsentanter.
Om jobbetSom daglig pædagogisk leder i Børnehuset og SFO er dit primære fokus på ledelse og understøttelse af det pædagogiske personale, så de lykkes bedst muligt med det pædagogiske arbejde. Du samarbejder med forældre og tværfaglige samarbejdspartnere og du sparrer med dine lederkolleger i hverdagen. Din opgave er at skabe de bedste forudsætninger for det pædagogiske arbejde med børnene gennem klare mål og rammer, organisering af arbejdet, involverende processer og faglig sparring med medarbejderne.
Som daglig pædagogisk leder af Børnehuset og SFO vil du arbejde tæt sammen med fælleslederen i Marslev og Nymarken, og du vil endvidere være en del af et ledelsesteam på 5 bestående af lederne på de 2 landsbyordninger Marslev og Nymarken. Herudover vil der være mulighed for at få relevant fagfaglig sparring. I det daglige vil du skulle varetage det personalemæssige og pædagogiske ledelsesansvar med afledte administrative opgaver. Vi ønsker en daglig pædagogisk leder, der leder tæt på den pædagogiske praksis og forstår, at et godt arbejdsmiljø er afgørende i forhold til at kunne lykkes med det pædagogiske arbejde.
Om dig- Du har en pædagoguddannelse.
- Du har måske ledelseserfaring, men vi ønsker først og fremmest en leder, der vil stedet og os.
- Du vil være en leder, som på en respektfuld, involverende og ambitiøs måde bidrager positivt til vores videre udvikling i samarbejde med personale og bestyrelse.
- Du står på et stærkt fagligt fundament.
- Du er nysgerrig og er opsøgende på ny viden, og formår at omsætte det til vores hverdag.
- Du går forrest og viser vejen og kan omsætte ord til handling.
- Du giver nærværende faglig feedback og sparring i pædagogisk praksis og i børnesager.
- Du er empatisk og lyttende samtidig med, at du er udviklingsorienteret og positivt udfordrende.
- Du har humor, kan skabe arbejdsglæde, motivation og trivsel.
- Du har gode kommunikative evner og møder børn og voksne ud fra en anerkendende tilgang.
Vi kan tilbyde- Et børnehus i udvikling og med masser af erfaring og god faglighed, der pt. arbejder med afsæt i den neuroaffektive tilgang.
- En flot og forholdsvis nybygget børneinstitution beliggende i et område med vækst i børnetal.
- Skøn natur og gode udendørsmuligheder.
- Et godt psykisk arbejdsmiljø.
- En personalegruppe med gode faglige kompetencer, som vil hinanden.
- Et ledelsesteam, som samarbejder tæt i forhold til at tilbyde en attraktiv landsbyordning.
- En masse skønne dejlige børn
- Engagerede og ressourcestærke forældre.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomster på området.
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Forventet tiltrædelse hurtigst muligt, dog senest 1. august 2026.
AnsøgningKerteminde Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du skal derfor sende din ansøgning med CV og relevante bilag online via knappen under stillingsopslaget. Ansøgningen skal være kommunen i hænde lørdag den 27. juni kl. 23.59.
Bemærk: Indkaldelse til samtale sker søndag den 28. juni mellem kl. 12-14.Samtaler afholdes mandag den 29. juni 2026 med start om eftermiddagen. I forlængelse af samtalerne vurderes om der vil være brug for endnu en runde.
Yderligere spørgsmålHar du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Fællesleder af landsbyordningerne i Marslev og Nymarken Flemming Mahler Pedersen på mobil 51 51 62 73.
Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.
Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.
Såfremt at du er kandidaten, som vi indgår aftale med om ansættelse, vil vi ved forespørgsel videregive dine kontaktoplysninger, så som navn, adresse, telefonnummer og evt. CV, til den lokale tillidsrepræsentant eller forhandlingsberettiget faglige organisation. Dette sker med henblik på, at sikre den rette indplacering og forhandling af din løn ved ansættelsen. Har du hemmeligt telefonnummer vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b og c jf. databeskyttelseslovens § 12, stk. 1. Har du navne- eller adressebeskyttelse, vil oplysningerne først blive videregivet efter at du har afgivet samtykke”.
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.