Gå til sidens indhold
Billedet viser Kerteminde Kommune i en given situation. Klik for at gå til Kerteminde Kommune forside.

Pædagogmedhjælper søges til Mælkevejens Børnehave

Daginstitution Mælkevejen, i Langeskov søger en pædagogmedhjælper

En af Danmarks største og flotteste daginstitutioner søger pr 15. maj 2026 eller snarest derefter 1 pædagogmedhjælper på 35 t/u i Rød Planet

Mælkevejen blev etableret i 2013 ved en sammenlægning af 3 eksisterende børnehaver og en nyetableret vuggestue. Mælkevejen er en integreret institution med plads til ca. 250 børn.

Huset/distriktet er opdelt i:
 
  • Blå Planet som er en vuggestue med plads til 78 børn
  • Orange Planet som er et ressourcehus, et dag- og behandlingstilbud til 12-14 børn i alderen 0-6 år
  • Rød Planet med plads til 70-75 børn i alt i alderen 3-4 år
  • Grøn Planet med plads til 70-75 børn i alt i alderen 3-4 år
  • Gul Planet med plads til 70-75 førskolebørn i alderen 5-6 år

Grundtanken i vores struktur er, at have fokus på børnenes udviklingstrin og relationer. Vi har derfor en god og velovervejet sammenhæng imellem Planeterne, hvor der ved overgangen er fokus på det enkelte barns udviklingstrin og sociale relationer.

Vi er en institution, der værdsætter trygge og rolige rammer, som tager udgangspunkt i faglig bevidsthed og ansvarlighed. Vi finder struktur, humor, kreativitet og engagement meget vigtigt.

Vi er meget optaget af at skabe et rummeligt miljø, hvor der er plads til alle børn, uanset hvilke forudsætninger de har. At man arbejder pædagogisk i flere børnegrupper af gangen med dagligdagens aktiviteter.

Vi forventer, at du er:
 
  • Fleksibel, har overblik og er god til at strukturere og organisere.
  • Topmotiveret, i samarbejdet med de øvrige medarbejdere, for at rykke børn personligt, socialt samt fagligt.
  • God til at samarbejde og kommunikere.
  • Positiv og engageret i arbejdet med børn og voksne.
  • Stabil og kan tage ansvar.
  • Loyal over for beslutninger.
  • Fleksibel.

Vi kan tilbyde dig:
 
  • En rummelig institution med mange muligheder
  • En institution med fokus på faglighed, pædagogik, læring og trivsel
  • Udvikling i samarbejde med det øvrige personale
  • At arbejde med projekter/temaer, årshjul, dokumentation og evaluering ud fra de styrkede læreplaner.
  • Individualitet og faglighed

Det forventes, at du deltager i aftenmøder i form af personalemøder og forældremøder, samt enkelte andre arrangementer uden for normal åbningstid, i alt ca. 12-13 gange om året.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst på området.

Ansøgningsfrist: Ansøgning med CV og relevante bilag skal være os i hænde senest 10 Maj 2026.

Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.

Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.

Såfremt at du er kandidaten, som vi indgår aftale med om ansættelse, vil vi ved forespørgsel videregive dine kontaktoplysninger, så som navn, adresse, telefonnummer og evt. CV, til den lokale tillidsrepræsentant eller forhandlingsberettiget faglige organisation. Dette sker med henblik på, at sikre den rette indplacering og forhandling af din løn ved ansættelsen. Har du hemmeligt telefonnummer vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b og c jf. databeskyttelseslovens § 12, stk. 1. Har du navne- eller adressebeskyttelse, vil oplysningerne først blive videregivet efter at du har afgivet samtykke”.

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.