Gå til sidens indhold
Billedet viser Kerteminde Kommune i en given situation. Klik for at gå til Kerteminde Kommune forside.

Svanehøj Plejehjem søger Fleksjob/ufaglært til personlig assistance

Sjælden mulighed tilbydes til Fleksjob/ufaglært i dagvagt

Svanehøj Plejehjem i Kerteminde Kommune søger en personlig assistance til vores dygtige assistent og med start den 1. september eller efter aftale.

Der arbejdes  ca. 3 timer pr. vagt fra kl. 8 – 11,  samt i weekenden hver 3 uge, svarende i gennemsnit til 12 timer og 15 minutter/uge.
Det er ikke vigtig, hvilken baggrund eller uddannelse du har. Det er fysiske opgaver der skal varetages, så fysikken skal være i orden.

Hvem er vi:

Svanehøj Plejehjem ligger i Kerteminde og består af 22 boliger, fordelt på 2 teams, i 2 plan og med dejlige udenomsarealer.

På Svanehøj Plejehjem, arbejder vi for et meningsfyldt hverdagsliv til glæde for alle. Derudover har vi bl.a. fokus på udvikling og faglighed – og arbejder med Triage i vores dokumentation.

Den 1. oktober lukker vi Svanehøj Plejehjem og flytter til nye bygninger i Rynkeby, hvor alle medarbejder og beboer flytter med over d. 1. oktober 2025.

Vi tilbyder:
 
  • En arbejdsplads med højt til loftet og mulighed for indflydelse på planlægning af arbejdsopgaverne, hvor der er plads til udfoldelse og nytænkning
  • Kolleger med forskellige kompetencer og med mulighed for egen kompetenceudvikling
  • Samarbejde med husets egen læge – en stor gruppe af beboerne er tilknyttet plejehjemslægen, som kommer fast i huset
  • Vi har vores egen sygeplejerske ansat på plejehjemmet
  • Vi samarbejder med øvrige tværfaglige samarbejdspartnere omkring beboernes rehabilitering
  • Vi vægter det gode arbejdsmiljø meget højt og arbejder med at have den Sociale Kapital i fokus. V tilbyder et godt introduktionsprogram og gode kollegaer
  • Et godt samarbejde med vores frivillige – som laver mange aktiviteter
  • Ansættelsen følger vagtplan for medarbejdere og evalueres om et ½ år og det er betinget af, at medarbejder er i job.

Vi søger dig, der har hjertet på rette sted og som:
 
  • Skaber en meningsfuld hverdag for beboerne
  • Har interesse i palliation og en værdig død
  • Har humor og lyst til at bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • Kan lide at udvikle sig og vil være med i de forskellige tiltag der er
  • Har fysikken i orden

Derudover får du:
 
  • Tæt kontakt til daglig leder/sygeplejerske
  • Dygtige kollegaer med forskellige fagligheder og kompetencer
  • En uformel tone, hvor der er plads til forskellighed, godt humør og en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden

Den fysiske adresse er Kirstine Rudesvej 23, 5300 Kerteminde

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Centerleder Anette Aggedam,
Tlf. 21 38 77 91

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes straffeattest og reference fra tidligere arbejdsgiver.

Ansøgningsfrist den 25. august 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 28. august 2025
Din ansøgning med relevante bilag uploades her

Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.

Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.

Såfremt at du er kandidaten, som vi indgår aftale med om ansættelse, vil vi ved forespørgsel videregive dine kontaktoplysninger, så som navn, adresse, telefonnummer og evt. CV, til den lokale tillidsrepræsentant eller forhandlingsberettiget faglige organisation. Dette sker med henblik på, at sikre den rette indplacering og forhandling af din løn ved ansættelsen. Har du hemmeligt telefonnummer vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b og c jf. databeskyttelseslovens § 12, stk. 1. Har du navne- eller adressebeskyttelse, vil oplysningerne først blive videregivet efter at du har afgivet samtykke”.

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.