Social- og sundhedsassistenter og hjælpere i fast aftenvagt.
Svanehøj Plejehjem i Kerteminde Kommune søger 2 Social- og sundhedsassistenter og 1 Social- og sundhedshjælper til aftenvagter med et godt overblik.
Stillingerne er på 28 timer pr. uge i fast aftenvagt fra den 1. oktober 2025, eller efter aftale. Der er mulighed for 37 timer i andre vagtlag.
Vi er i en proces om at flytte plejehjemmet til Rynkeby i nye bygninger den 1. oktober 2025.
Svanehøj Plejehjem har 22 lejligheder, der er lejet ud til mange forskellige beboere og med forskellige behov fysisk, psykisk og socialt. Vi arbejder rehabiliterende og tværfagligt hele døgnet til gavn for borgeren.
Der er vagt i ulige uge i weekenden og hver onsdag og torsdag for SSA
Der er vagt i lige uge i weekenden og hver mandag og tirsdag for SSA og SSH
Stillingen byder på mange spændende faglige og personlige udfordringer inden for rehabilitering af borgere, hvor du får mulighed for at udnytte og udvikle dine kompetencer. Det er et hus, hvor der hele tiden sker forandringer og stilles derfor krav om høj faglighed samt kompetencer som omstillingsparat, fleksibel og samarbejdsvillig.
Vi arbejder fokuseret på triage og tidlig opsporing.
Vi forventer at:
- Du har autorisation som Social- og sundhedsassistent og for SSH; har en afsluttende eksamen
- Du er aktiv og selvstændig og med til at give beboerne et meningsfyldt samvær
- Du har et højt drive og bidrager med stort engagement i arbejdsopgaverne
- Du har en positiv indstilling og et godt humør
- Du kan lide at give og få kollegial sparring
- Du vil være med til at udvikle det bedste plejehjem ud fra værdierne Kvalitet, Nærved, udvikling og Trivsel
- Arbejdstiden er røgfri
Vi kan tilbyde
- Gode engagerede kolleger og samarbejdspartnere
- En arbejdsplads i god og positiv fremdrift
- En afvekslende arbejdsdag/vagt
- Mulighed for personlig og faglig udvikling
- Fokus på et godt arbejdsmiljø og trivsel
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Centerleder Anette Aggedam, Tlf. 21 38 77 91
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes offentlig straffeattest og reference fra tidligere arbejdsgiver.
Ansøgningsfrist den 19. august 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 28. august 2025
Din ansøgning med relevante bilag uploades her
Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.
Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.
Såfremt at du er kandidaten, som vi indgår aftale med om ansættelse, vil vi ved forespørgsel videregive dine kontaktoplysninger, så som navn, adresse, telefonnummer og evt. CV, til den lokale tillidsrepræsentant eller forhandlingsberettiget faglige organisation. Dette sker med henblik på, at sikre den rette indplacering og forhandling af din løn ved ansættelsen. Har du hemmeligt telefonnummer vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b og c jf. databeskyttelseslovens § 12, stk. 1. Har du navne- eller adressebeskyttelse, vil oplysningerne først blive videregivet efter at du har afgivet samtykke”.
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.