Er du vores nye lærer på Kerteminde Byskole, og vil du være en del af Fremtidens Skole i Kerteminde Kommune?I Kerteminde Kommune tror vi på, at alle børn og unge har ret til et lokalt skoletilbud. Vi ved, at børn og unge lærer bedst i fællesskaber, hvor de udvikler sig sammen, lærer af hinanden og oplever en hverdag, hvor de får den støtte, de har brug for.
Derfor arbejder vi med Fremtidens Skole – en skole i udvikling, hvor undervisningen og rammerne i de lokale tilbud tilpasses børnenes og de unges behov og ressourcer, så alle får mulighed for at blive en del af deres nærmiljø.
Kerteminde Byskole har en ledig lærerstilling til besættelse i vores ungemiljø i det nye skoleår. Vi forventer en dygtig, engageret og kreativ lærer, der brænder for sit fag og ser muligheder i forskelligheden.
På Kerteminde Byskole vil vi, at alle børn og unge bliver den bedste udgave af dem selv – løftet gennem læring, dannelse & trivsel. Det gør vi med udgangspunkt i:
Fællesskab, Ligeværd, Ordentlighed og Tillid
For at opnå vores målsætning:
- Har vi fokus på fagligheden ved synlig læring
- Har et veludbygget kompetencecenter der har fokus på elever med udfordringer
- Har en systemisk og mentaliserende tilgang til alle vores elever.
- Bruger vi den åbne skole i dagligdagen hvor lokalmiljøet inddrages
- Har alle elever en Ipad eller pc til rådighed.
Vi er en skole for hele Kerteminde by. Vi er ca. 425 børn, 38 lærere og 12 pædagoger. Vi er en tosporet skole med fem specialklasser.
Vi er organiseret i børnemiljøet 0.-4. klasse og ungemiljøet 5.-9. klasse.
Stillingen indebærer ansættelse i vores ungemiljøFor kommende skoleår vil arbejdet være som to-lærer i vores kommende 6. klasse, der til næste skoleår vil være på 29 elever.Du skal kunne favne at være med til af facilitere undervisningen i mange fag sammen med faglæreren og være med til at skabe trivsel og læring for en stor gruppe elever.
En person der har kvalifikationer inden for matematik og musik vil være at foretrække.
Udover disse fag kan andre fag på sigt også komme på tale.
I skoleåret 2026/2027 vil man indgå i fagfordelingen på hele skolen på lige fod med alle andre lærere, men i næste skoleår er opgaven fastlagt som to-lærer i 6. klasse.
Vi forventer af dig:
- at du er læreruddannet og fagligt kompetent
- at du har gode kompetencer inden for klasserumsledelse og er god til at skabe relationer til eleverne – ligeledes eleverne imellem
- at du har evne og vilje til konstruktivt teamsamarbejde
- at du har styrker som humor, tydelighed, rummelighed og vedholdenhed
- at du ser børns styrker og muligheder
Vi tilbyder dig:Et godt samarbejde med meget engagerede kolleger midt i en proces med udvikling af læring og trivsel. Der er på skolen stort engagement, stor vilje til at lave den bedst mulige skole for eleverne og den bedst mulige arbejdsplads for medarbejderne.
Stillingerne ønskes besat pr. 1. august 2025
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder viceskoleleder Mark Hansen på tlf. 22 56 16 95 eller skoleleder Jesper Bech Madsen på tlf. 29 27 01 63.
Send din ansøgning, CV og eksamensbevis samt øvrige relevante bilag via linket senest mandag den 23. juni 2025.Samtaler afholdes onsdag den 25. juni eller torsdag den 26. juni 2025Da det er vigtigt for os at få sat det rigtige hold til skolestart, er det en kort tidsperiode stillingerne er slået op, så hold dig ikke tilbage med at sende din ansøgning.Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.
Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.
Såfremt at du er kandidaten, som vi indgår aftale med om ansættelse, vil vi ved forespørgsel videregive dine kontaktoplysninger, så som navn, adresse, telefonnummer og evt. CV, til den lokale tillidsrepræsentant eller forhandlingsberettiget faglige organisation. Dette sker med henblik på, at sikre den rette indplacering og forhandling af din løn ved ansættelsen. Har du hemmeligt telefonnummer vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b og c jf. databeskyttelseslovens § 12, stk. 1. Har du navne- eller adressebeskyttelse, vil oplysningerne først blive videregivet efter at du har afgivet samtykke”.
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.