Vi søger en ny kollega til vores lønteam - er det dig?Brænder du for at arbejde med lønadministration, har styr på detaljerne og lyst til at gøre en forskel i hverdagen? Så er det nu, du skal læse videre.
I Kerteminde Kommune søger vi en engageret lønkonsulent på fuld tid til vores lønteam i
Bogholderi, Løn & Personale. Du vil få din daglige gang på Lindøalleen 51 i Munkebo og du vil blive en del af et fagligt stærkt og hjælpsomt team.
Om jobbetSom vores nye kollega vil du spille en central rolle i kommunens lønadministration og være med til at servicere vores afdelinger og institutioner. Du bliver ansvarlig for opgaver inden for hele lønprocessen lige fra ansættelser til lønudbetaling, og dette vil ske i tæt kontakt med kolleger og samarbejdspartnere i organisationen. Vi anvender KMD Opus Løn og Personale.
Vi arbejder løbende med at forbedre og effektivisere vores processer og du bliver en vigtig del af dette arbejde. Du vil få mulighed for at præge måden vi arbejder på og vi ser gerne du bidrager med dine idéer og blik for optimering.
Hvem er du? Vi leder efter dig, der:
- Har erfaring med lønadministration eller har interessen og viljen til at lære, hvordan vi hos os arbejder med lønadministration
- Har kendskab til overenskomster
- Er god til at skabe relationer omkring opgaveløsningen med dine kolleger, både centralt og decentralt
- Er serviceorienteret, initiativrig og ser muligheder frem for begrænsninger
Hvad tilbyder vi?Hos os får du:
- Engagerede og hjælpsomme kollegaer
- En arbejdsplads hvor der er højt til loftet og samarbejde og tillid er i centrum. Vi har fokus på driften, men aldrig uden plads til et grin
- Gode muligheder for faglig udvikling og sparring
- Flextid og mulighed for hjemmearbejde op til 2 dage om ugen
- Mulighed for 4-dages arbejdsuge
Løn- og ansættelsesvilkår:Stillingen er på 37 timer om ugen og vi forventer at du kan starte mandag den 1. september 2025. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger:Ønsker du har høre mere om jobbet er du velkommen til at kontakte leder af Bogholderi, Løn & Personale Gitte Pedersen på telefon 40 15 73 57 eller mail:
gdp@kerteminde.dk.
Ansøgning med bilag skal sendes så vi har den senest mandag den 9. juni 2025 kl. 23.59
. Der vil blive afholdt samtaler tirsdag den 17. juni 2025.
Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.
Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.
Såfremt at du er kandidaten, som vi indgår aftale med om ansættelse, vil vi ved forespørgsel videregive dine kontaktoplysninger, så som navn, adresse, telefonnummer og evt. CV, til den lokale tillidsrepræsentant eller forhandlingsberettiget faglige organisation. Dette sker med henblik på, at sikre den rette indplacering og forhandling af din løn ved ansættelsen. Har du hemmeligt telefonnummer vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b og c jf. databeskyttelseslovens § 12, stk. 1. Har du navne- eller adressebeskyttelse, vil oplysningerne først blive videregivet efter at du har afgivet samtykke”.
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.