Gå til sidens indhold
Billedet viser Kerteminde Kommune i en given situation. Klik for at gå til Kerteminde Kommune forside.

Park- og Vejafdelingen søger driftsassistent til veje og tilsyn

Er du klar til at arbejde i en park- og vejafdeling, hvor der er fokus på mulighederne og der er højt til loftet. Har du lyst til at arbejde med fremtidens teknologi og skabe sgode løsninger for veje og borgere? Brænder du for vejdrift og dialog med entreprenører og borgere? Så har vi en spændende stilling til dig!

Om stillingen
Park og Vejafdelingen i Kerteminde kommune søger en engageret og struktureret vejdriftsassistent og tilsynsførende. Du skal være med til at sikre, at vores veje, stier og offentlige arealer driftes rationelt / på den mest hensigtsmæssige måde.

Har du viden om vejdrift og gravearbejder? Har du lyst til at udvikle dig sammen med os og tage ansvar for den daglige driftsopgaver på vejene, renoveringsopgaver og  vintertjenesten? Vi har også brug for din hjælp til at være tilsynsførende på igangsatte og udførte gravearbejder i de kommunale veje. Har du lyst og viden inden for nogle af disse områder, så er det dig vi leder efter. Du vil få en alsidig og dynamisk hverdag med tæt kontakt til de udførende medarbejdere og kolleger på vej og trafikområdet.

Vi har indført ny teknologi – herunder brugen af kunstig intelligens (AI) til vejtilsyn –  og du vil få mulighed for at være en del af denne spændende udvikling.

I denne stilling vil du have en vigtig rolle i at:
  • Varetage den daglige driftsplanlægning, koordinering og opfølgning på vejdriftsopgaverne og sikre, at de udførende medarbejdere er godt rustet til opgaverne.
  • Udføre tilsyn med gravearbejder, hvor du er i dialog med og følger op på entreprenørerne, der graver og udfører arbejder i det offentlige rum.
  • Indgå i udvikling og effektivisering af driften. Vi bruger både traditionelle metoder og nye teknologier som AI til at registrere og vurdere vejskader, slitage og vedligeholdelsesbehov.
  • Besvare og håndtere borgerhenvendelser om alt fra vejskader til trafikforhold – altid med fokus på service og gode løsninger.
  • Varetage planlægning og koordinering af vintertjenesten og stormflod. Være en del af vagtteamet i sommer og vintertjenesten.
  • Sikre en smidig dialog og samarbejde med entreprenører, borgere og kollegaer i andre afdelinger.


Hvem er du?
Som person har du en smittende energi og er dygtig til at opbygge nye relationer. Du arbejder struktureret med opgaverne, har gode kommunikative evner og vægter det gode samarbejde med kollegaer, borgere og entreprenører.

Stillingen er meget selvstændig, men samtidig arbejder vi meget tæt sammen om opgaveløsninger og prioriterer samarbejdet højt i opgaveløsningen. Det gælder også det tværfaglige også samarbejde med vores kolleger i de andre afdelinger.

Vi forestiller os, at du
  • Har en relevant uddannelsesbaggrund eller erfaring inden for vejdrift, entreprenørarbejde eller lignende
  • Har interesse for, eller erfaring med, teknologiske løsninger som AI og digitale værktøjer – eller lyst til at lære det.
  • Har et godt kendskab til trafik- og vejregler.
  • Er en stærk formidler og har gode samarbejdsevner, da dialog med borgere og entreprenører er en vigtig del af arbejdet.
  • Er detaljeorienteret og trives med at holde styr på sager og deadlines.
  • Er handlekraftig og trives i en hverdag, hvor du selv tager ansvar for at finde løsninger.

Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af et engageret og fagligt stærkt team, hvor vi prioriterer samarbejde, innovation og videndeling. Hos os får du:
  • En varieret hverdag med både administrative opgaver og opgaver ude i marken.
  • Stor indflydelse på dine egne arbejdsopgaver og mulighed for at udvikle dine kompetencer – herunder i brugen af AI og digitale værktøjer.
  • Et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på godt kollegaskab og en god balance mellem arbejde og fritid.
  • Gode ansættelsesforhold i en park og vejafdeling der er ambitiøs, når det gælder service og kvalitet.

Lyder dette som en stilling for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist
29. april 2025.

Tiltrædelse
Vi forventer, at du kan starte senest 1. juli 2025.

For yderligere oplysninger
om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Asbjørn Nyholt på mail asny@kerteminde.dk eller telefon 26 65 89 87, eller leder Park, Trafik og Havne Lisbeth Østergaard  lcos@kerteminde.dk telefon 29748594.

Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.

Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.

Såfremt at du er kandidaten, som vi indgår aftale med om ansættelse, vil vi ved forespørgsel videregive dine kontaktoplysninger, så som navn, adresse, telefonnummer og evt. CV, til den lokale tillidsrepræsentant eller forhandlingsberettiget faglige organisation. Dette sker med henblik på, at sikre den rette indplacering og forhandling af din løn ved ansættelsen. Har du hemmeligt telefonnummer vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b og c jf. databeskyttelseslovens § 12, stk. 1. Har du navne- eller adressebeskyttelse, vil oplysningerne først blive videregivet efter at du har afgivet samtykke”.

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.