2 lærere med erfaring fra specialområdet søges til Mesingeskolen, Kerteminde Kommunes specialskoleVi søger 2 nye lærerkollegaer, som er fagligt stærke i det brede undervisningsbegreb på det specialpædagogiske område og med stærke relationelle kompetencer.
Du skal have lyst til en hverdag med børn og unge med forskellige udfordringer der udspringer af diagnoser som ADHD og varierende kognitive funktionsnedsættelser eller belastningsreaktioner, som bl.a. kan komme til udtryk ved kravafvisende adfærd af verbal eller fysisk karakter.
Vi har stor forældre- og elevtilfredshed og et godt arbejdsklima; kort sagt laver vi god skole og inviterer dig til at være med.
Stillingerne ønskes besat så hurtigt som muligt og senest pr. 1. januar. Stillingerne er på fuld tid.
Mesingeskolen er delt på to matrikler – den store afdeling i Mesinge by, hvor der er godt 40 elever med forskellige udfordringer og Dalby, 2 km fra Mesinge, hvor 20 elever med autisme/ASF har deres dagligdag. Vi søger to lærere til den store afdeling i Mesinge by.
Hvem søger vi?- Du er uddannet lærer, fagligt velfunderet i folkeskolens grundfag og har bred erfaring med børn med særlige behov
- Du har et lyst og anerkendende sind, der ser muligheder frem for begrænsninger
- Du er optimistisk og ambitiøs i din relation til eleven og er overbevist om, at alle børn kan lære fagfaglige ting – på det niveau de er på
- Du har positive forventninger til alle og tror på alle gør det bedste de kan. Du ser på hensigt og ikke kun handling – kort sagt, du har en mentaliserende tilgang
- Du ser en styrke i et udvidet og intensivt forældresamarbejde
- Du er reflekterende over egen og kollegers praksis
- Du bidrager aktivt til at alle taler ordentligt til og om hinanden, uanset om vi er store eller små
Hvad vi kan tilbyde dig- Du vil blive del af en arbejdsplads hvor alle har barnet/den unge i centrum
- Du vil blive del af en skole, hvor relationer, dialog og menneske kommer før systemet
- I en klasse er der typisk 5-8 elever. Der er langt det meste af tiden mindst to voksne i klassen
- Du vil også skulle bruge dine relationelle kompetencer i et tæt samarbejde med forældre, PPR, ergoterapeut og socialrådgivere
- Du og dit team tilbydes ekstern supervision
- Du bliver tilknyttet et team der ugentligt har mødetid til at afholde teammøde
- Læs mere om os på https://hindsholmsbornogunge.aula.dk/mesingeskolen
- Du vil blive ansat i henhold til gældende overenskomst og indgået arbejdstidsaftale med DLF
Vil du vide mere? Hvis du har lyst og kompetencer til at være del af Mesingeskolens fremtid og gerne vil vide mere, er du velkommen til at ringe til skoleleder Søs Løkke mobil 40305828 eller afdelingsleder Peter Rieper mobil 26839095.
Vil du søge stillingen?Skynd dig at uploade din ansøgning og CV. Vi afholder løbende samtaler.
Ansættelsestidspunktet er snarest muligt og senest d. 1.1.2025. Der vil i forbindelse med ansættelsen blive indhentet børne- og straffeattest og efter aftale en reference fra anden arbejdsgiver.
Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.
Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.
Såfremt at du er kandidaten, som vi indgår aftale med om ansættelse, vil vi ved forespørgsel videregive dine kontaktoplysninger, så som navn, adresse, telefonnummer og evt. CV, til den lokale tillidsrepræsentant eller forhandlingsberettiget faglige organisation. Dette sker med henblik på, at sikre den rette indplacering og forhandling af din løn ved ansættelsen. Har du hemmeligt telefonnummer vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b og c jf. databeskyttelseslovens § 12, stk. 1. Har du navne- eller adressebeskyttelse, vil oplysningerne først blive videregivet efter at du har afgivet samtykke”.
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.