Sygeplejerske til Rehabiliteringscenter Toften – genopslagVil du være med til at forme fremtidens midlertidige pladser i Kerteminde Kommune?Brænder du for sygepleje, rehabilitering og tværfagligt samarbejde? Motiveres du af at skabe meningsfulde borgerforløb, hvor faglig kvalitet, udvikling og relationer går hånd i hånd?
Har du lyst til at få en central rolle i opbygningen af kommunens nye midlertidige pladser?
Så er det måske dig, vi søger som vores nye sygeplejerske.
Om stillingenVi søger en autoriseret sygeplejerske til en fast stilling på 37 timer ugentligt, eller efter aftale, med tiltrædelse den 1. december 2026, eller efter aftale.
Stillingen ændrer karakter pr. 1. januar 2027 i forbindelse med den nye organisering af de midlertidige pladser.Frem til den 31. december 2026 vil du primært arbejde i dagvagt med enkelte aftenvagter på en 4-ugers plan.
Arbejdstider frem til 31. december 2026:- Dagvagt kl. 07.00-15.00
- Aftenvagt kl. 14.30-23.00
- Arbejde hver 4. weekend samt eventuelt enkelte ekstra weekender i forbindelse med ferie og helligdage.
Fra den 1. januar 2027 bliver stillingen en ren dagvagtsstilling på hverdage med arbejdstid mellem kl. 07.00 og 16.00.
Det betyder en weekendfri stilling, hvor du dog skal forvente at arbejde 3-5 søgnehelligdage om året, når de falder på hverdage.
Om Rehabiliteringscenter Toften frem til 31. december 2026:Rehabiliteringscenter Toften er smukt beliggende i Munkebo med udsigt over fjorden og har 28 midlertidige pladser.
Vi arbejder med borgerens ressourcer, selvstændighed og livskvalitet i centrum og tilbyder forskellige typer midlertidige forløb.
Vi modtager blandt andet borgere til:
- Rehabiliteringsophold med fokus på genoptræning og tilbagevenden til hverdagen.
- Aflastningsophold med midlertidig støtte til borgere og pårørende.
- Afklaringsophold med vurdering af borgerens fremtidige behov.
- Palliative ophold med fokus på lindring og værdighed.
Hos os bliver du en del af et engageret tværfagligt team bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, ergo- og fysioterapeuter, husassistenter og arbejdsplanlægger.
Vi er samtidig uddannelsessted for både SSA-elever og sygeplejestuderende og prioriterer høj faglighed, læring og udvikling i hverdagen.
Dine arbejdsopgaverSom sygeplejerske får du en central rolle i borgernes forløb. Du bliver medansvarlig for at skabe sammenhængende og trygge forløb gennem høj faglig kvalitet og tæt samarbejde med borgere, pårørende, kolleger og øvrige samarbejdspartnere.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Planlægge, udføre og evaluere sygepleje og sygeplejeindsatser.
- Udarbejde og følge op på sygeplejefaglige handleplaner.
- Koordinere komplekse borgerforløb.
- Samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere.
- Deltage aktivt i den nære pleje.
- Bidrage til udvikling af kvalitet og faglig praksis.
- Dokumentere og arbejde systematisk i Nexus.
- Bidrage til et stærkt tværfagligt samarbejde omkring borgeren.
Fra 1. januar 2027:Fra 1. januar 2027 ændres organiseringen af de midlertidige pladser som følge af sundhedsreformen.
Kerteminde Kommune skal fortsat have midlertidige pladser, og du bliver en central del af denne nye funktion.
Der bliver tale om
12 kommunale midlertidige pladser, hvor du bliver den
eneste fast tilknyttede sygeplejerske. Pladserne vil være i Rynkeby.
Det er derfor en stilling for dig, der trives med et stort selvstændigt sygeplejefagligt ansvar og samtidig har lyst til at være med til at opbygge og udvikle en ny funktion.
Du får en rolle, der på mange måder minder om en
centersygeplejerskefunktion.
Du skal ikke stå alene med opgaverne. Du bliver en del af et tværfagligt team og får samarbejde med blandt andet SOSU-kolleger, som også er ansatte på midlertidige pladser, visitation, hjemme- og sygepleje samt øvrige interne og eksterne samarbejdspartnere.
Du får mulighed for at være med fra startenDet er en særlig mulighed for dig, der gerne vil være med til at skabe noget nyt.
Dine arbejdsopgaver bliver:
- Planlægge, udføre og evaluere sygepleje og sygeplejeindsatser.
- Udarbejde og følge op på sygeplejefaglige handleplaner.
- Koordinere komplekse borgerforløb.
- Samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere.
- Deltage aktivt i den nære pleje.
- Bidrage til udvikling af kvalitet og faglig praksis.
- Dokumentere og arbejde systematisk i Nexus.
- Bidrage til et stærkt tværfagligt samarbejde omkring borgeren.
- Samarbejdet på tværs af sektorer og i kollegagruppen.
- Dokumentationspraksis og faglig kvalitet.
- Sammenhængende borgerforløb.
Vi forventer, at de kommunale midlertidige pladser blandt andet skal tilbyde:
- Aflastningsophold med midlertidig støtte til borgere og pårørende.
- Afklaringsophold med vurdering af borgerens fremtidige behov.
- Palliative ophold med fokus på lindring og værdighed.
Vi søger en sygeplejerske, der:- Er autoriseret sygeplejerske.
- Har et solidt sygeplejefagligt fundament og kan arbejde selvstændigt.
- Trives i en hverdag med mange forskellige opgaver.
- Arbejder struktureret og bevarer overblikket – også når tempoet er højt.
- Gerne har erfaring med komplekse borgerforløb.
- Har mindst 2 års erfaring som sygeplejerske.
- Er tryg ved at have et stort selvstændigt sygeplejefagligt ansvar.
- Kan arbejde selvstændigt, da du fra 1. januar 2027 vil være den eneste fast tilknyttede sygeplejerske på de 12 pladser.
- Trives i et tæt tværfagligt samarbejde.
- Tager ansvar og bidrager aktivt til fællesskabet.
- Har erfaring med dokumentation i Nexus eller er motiveret for at lære systemet.
- Har lyst til at være med til at udvikle en ny funktion og nye arbejdsgange.
Vi tilbyder:Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med høj faglighed og stærkt kollegialt sammenhold.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med fokus på kvalitet, faglig udvikling og rehabilitering.
- Dygtige og engagerede kolleger, hvor humor, hjælpsomhed og trivsel er en naturlig del af hverdagen.
- Et tværfagligt miljø, hvor vi sammen skaber gode løsninger for borgerne.
- En varieret arbejdsdag med mulighed for løbende kompetenceudvikling og faglig sparring.
- Mulighed for at få indflydelse på udviklingen af en ny funktion.
- En spændende rolle med stort selvstændigt ansvar.
- En fast dagvagtsstilling (mellem kl. 7-16) på hverdage fra 1. januar 2027, og du skal forvente at arbejde 3-5 søgnehelligdage om året, når de falder på hverdage.
- Mulighed for at være med fra starten og sætte dit faglige præg på de kommunale midlertidige pladser.
Vil du være med?Hvis du har lyst til at bruge din sygeplejefaglighed, tage ansvar og samtidig være med til at udvikle en ny funktion, glæder vi os til at høre fra dig.
Praktiske oplysninger:Ansøgningsfrist: 25. oktober 2026
Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende
Tiltrædelse: 1. december 2026 eller efter aftale
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af Rehabiliteringscenter Toften, Jasmina Cokic, på telefon 21 39 05 18.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for syge- og sundhedsplejersker, ernæringsassistenter m.f. OK26 indgået mellem KL og Dansk Sygeplejeråd. Stillingen er indplaceret som sygeplejerske på 37 timer.
Forventet løninterval: 31.500 kr. – 40.000 kr. pr. måned eksklusiv arbejdsgiverbetalt pension, fritvalg og ferietillæg. Hertil kommer eventuelle lokalt aftalte tillæg, kvalifikations-, funktions- og genetillæg.
Den endelige lønfastsættelse sker på baggrund af dine kvalifikationer og tidligere erhvervserfaring efter konkret forhandling med den faglige organisation.
Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn med smuk natur, engagerede landsbyer og et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode fritidsmuligheder. Vi er cirka 25.000 borgere og 1.800 medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe gode løsninger sammen med borgerne.
I Kerteminde Kommune arbejder vi ud fra visionen ”Sammen Om Kerteminde”. Læs mere om vores tilgang til samarbejde, fællesskab og udvikling her Digitalt Strategibrev
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle – uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge ledige stillinger.
Hvis dit job indebærer brug af kommunens IT-systemer, kan der i forbindelse med ansættelsen være krav om identifikation via MitID. Du vil i så fald blive kontaktet herom.
Hvis du tilbydes ansættelse, kan dine kontaktoplysninger, herunder navn, adresse, telefonnummer og eventuelt CV, efter forespørgsel videregives til den lokale tillidsrepræsentant eller den forhandlingsberettigede faglige organisation med henblik på korrekt indplacering og lønforhandling. Har du hemmeligt telefonnummer, vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker i overensstemmelse med gældende databeskyttelsesregler. Har du navne- eller adressebeskyttelse, sker videregivelse først efter dit samtykke.