Genopslag af denne stilling, da vi i første runde ikke fandt det rigtige match.
Social- og sundhedsassistent søges til fast aftenvagt på Fjordly Plejehjem.Kom med på holdet og bidrag til et arbejdsliv hvor vi dyrker faglighed, fællesskab og alt det i mellem.Vores arbejdsplads er drevet af stærke faglige miljøer motiveret af mennesker med noget på hjerte. Så leder du efter et arbejde hvor du bliver mødt med tillid, varme og kollegial opbakning, er dette måske noget for dig?
På Fjordly Plejehjem bor 64 skønne beboere, hver med deres egen personlighed, fordelt på seks afdelinger. Vi kendetegnes på vores høje faglighed både sundheds- og socialfagligt.
Vi er tæt ved 100 temmelig dygtige medarbejdere, der gerne vil prale af at have Fyns bedste arbejdsplads. Vores omgangstone er ret fri, med god plads til humor og højt til loftet. Vi har aldrig en træt ”mandag morgen”, her starter ugen med en ”frisk tirsdag”. Vi har et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi trives sammen og værdsætter et godt samarbejde.
Vi nyder også at tilbringe tid med hinanden ved sociale arrangementer og aktiviteter i fritiden.
På Fjordly Plejehjem ser vi os selv som en fleksibel arbejdsplads, hvor hver medarbejder får mulighed for både faglig og personlig udvikling.
Vi ved, at arbejdsliv og privatliv ikke altid går hånd i hånd, og derfor gør vi en aktiv indsats for at skabe en arbejdsplads med plads til – og respekt for – begge dele.
Listen er lang, men vi kan blandt andet tilbyde dig:- En arbejdsplads med hjerterum og værdighed, højt til loftet og stor medbestemmelse
- Stor fleksibilitet med indflydelse på egen vagtplan i fællesskab med dine kolleger
- Mulighed for faglig og personlig udvikling i form af Kommunens eget kompetencekatalog
- En synlig og faglig ledelse, hvor dialog er naturlig og skaber rum for nysgerrighed, fælles læring og stærke relationer. Når vi taler sammen med åbenhed og interesse, bliver samarbejdet lettere, og fællesskabet stærkere
- Et arbejdsfællesskab, hvor vi passer på hinanden, dyrker et stærkt arbejdsmiljø og skaber en kultur, der giver energi og mening
Vi ønsker os:- At du er tydelig og kan sætte ord på det, du gør - også det der er svært. Hos os løfter vi nemlig i flok
- En kollega som er fleksibel, har gå-på mod og brænder for fællesskaber
- At du er en god kollega og tager et medansvar for kerneopgaven
- Er relations orienteret og møder borgeren med nærvær og respekt.
- At du kan danne overblik, udviser kvalitet i dit arbejde og har gode koordineringsevner
- At du kan være med til at forme en god hverdag for alle og samtidig tænke faglige indsatser sammen
Har du lyst til at høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Teamleder Rikke Larsen på tlf. 21308592 via mail:
rile@kerteminde.dk – du er også velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 28 timer ugtl. med mulighed for fuld tid, tiltrædelse 01.10.2026 eller snarest muligt efter aftale, samtaler holdes løbende.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for ansatte på offentlig overenskomst indgået mellem KL og FOA. Stillingen er indplaceret som SSA på 28 timer i aftenvagt.
Forventet løninterval:
kr. 22.606,27 - 26.466,23 pr. måned. eksklusiv arbejdsgiverbetalt pension, fritvalg og ferietillæg. Hertil kommer eventuelle lokalt aftalte tillæg, kvalifikations-, funktions- og genetillæg.
Den endelige lønfastsættelse sker på baggrund af dine kvalifikationer og tidligere erhvervserfaring efter konkret forhandling med den faglige organisation.
Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn med smuk natur, engagerede landsbyer og et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode fritidsmuligheder. Vi er cirka 25.000 borgere og 1.800 medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe gode løsninger sammen med borgerne.
I Kerteminde Kommune arbejder vi ud fra visionen ”Sammen Om Kerteminde”. Læs mere om vores tilgang til samarbejde, fællesskab og udvikling her Digitalt Strategibrev
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle – uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge ledige stillinger.
Hvis dit job indebærer brug af kommunens IT-systemer, kan der i forbindelse med ansættelsen være krav om identifikation via MitID. Du vil i så fald blive kontaktet herom.
Hvis du tilbydes ansættelse, kan dine kontaktoplysninger, herunder navn, adresse, telefonnummer og eventuelt CV, efter forespørgsel videregives til den lokale tillidsrepræsentant eller den forhandlingsberettigede faglige organisation med henblik på korrekt indplacering og lønforhandling. Har du hemmeligt telefonnummer, vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker i overensstemmelse med gældende databeskyttelsesregler. Har du navne- eller adressebeskyttelse, sker videregivelse først efter dit samtykke.