Gå til sidens indhold

Jammerbugt Kommune

Jammerbugt Kommune

Familiekonsulent til Familiecentret

– fast stilling 37 timer om ugen

Brænder du for at arbejde med at støtte børn og familier til et godt hverdagsliv?

Det gør vi i Familiecentret og vi søger en kollega

Da vi i Jammerbugt kommune arbejder målrettet med hjemtagelse af pædagogiske opgaver til intern løsning, så søger vi en familiekonsulent på 37 timer om ugen.

Er du uddannet pædagog eller socialrådgiver og brænder du for det forebyggende arbejde med børn og familiers trivsel? Så er det måske dig vi søger!
Det er en fordel med relevant erfaring eller efteruddannelse indenfor det forebyggende pædagogiske arbejde efter Barnets Lov, men ikke et krav.

Som ansat i Familiecentret vil du skulle løse støtteopgaver med børn og deres familier med udgangspunkt i en socialfaglig vurdering fra en børne- og ungerådgiver i Børne- og Familierådgivningen og et dertil hørende formål, som der løbende og efter behov følges op på. Derfor har vi et tæt samarbejde med den ansvarshavende rådgiver på opgaven.

I denne stilling vil du skulle indgå i overlevering af indsatser fra eksterne firmaer til Familiecentret, herunder overleveringsmøder med familier og nuværende støttepersoner.

Arbejdsopgaverne kan f.eks. være

  • Familiebehandling og familiesamtaler
  • Forældrevejledning og guidning
  • Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet
  • Støttet og overvåget samvær mellem anbragte børn og deres biologiske forældre
  • Samspilsobservationer og beskrivelser
  • Spædbarnsindsatser

Familiecentret er en arbejdsplads med stor faglighed og meget dedikerede medarbejdere. Der er stor erfaring i og viden om arbejdet med børn og deres familier. Der er rig mulighed for sparring og den faglige stolthed i opgaveløsningen vægter højt hos såvel medarbejdere som ledelse. Kollegagruppen er sammensat af forskellige fagligheder og der er flere efteruddannelser i huset, som gør, at det næsten altid er muligt at hente den nødvendige sparring i opgaverne. Familiecentret består af tre teams, som ugentligt mødes til koordinering og sparring.

Se vores Strategi for Bæredygtig retning her.

Vi forventer at du

  • Har en relevant pædagogisk eller socialfaglig uddannelse.
  • At du kan forholde dig professionelt og neutralt ift. udfordrende arbejdsopgaver.
  • At du er bevidst om, hvad dit overblik og overskud betyder for de familier, som du skal støtte og at du søger sparring/supervision ved behov.
  • At du er i stand til at samarbejde relevant og respektfuldt med familierne og tværfaglige samarbejdspartnere.
  • Har kørekort og egen bil til rådighed, som kan bruges i jobbet.
  • Kan tilrettelægge din egen arbejdstid fleksibelt ud fra opgavernes udførelse.
  • har et positivt menneskesyn med respekt for forskelligheder.
  • Har evner og lyst til løsningsorienteret tværfagligt samarbejde.
  • Kan formulere dig på skrift og arbejde målrettet.
  • Har mod på at byde ind i gruppen ift. opgaver, faglige drøftelser og refleksioner.
  • Har mod på skæve arbejdstider, hvor det ofte kan være eftermiddags- og aftenarbejde.
  • Har mod på at arbejde weekend, hvis opgaverne kræver det.

Det kan du forvente

  • Et udfordrende arbejde med stor frihed i tilrettelæggelsen af arbejdet og den pædagogiske praksis.
  • En arbejdsplads som er optaget af at opretholde et godt arbejdsmiljø med tillid og tryghed som afgørende faktorer i en travl hverdag.
  • En arbejdsplads med stor faglighed, samt mange års erfaring med forebyggende arbejde.
  • Mulighed for tæt sparring med kolleger, fagkoordinatorer og leder.
  • Mentorordning med introforløb til hverdagen i Familiecentret.
  • Ekstern supervision.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst på området.

Tiltrædelse 4. januar 2027.

Der indhentes børne- og straffeattest.

Ansøgningsfrist

Torsdag den 5. november og samtaler afholdes onsdag den 11. november på Familiecentret, Skolegade 3 i Halvrimmen, 9460 Brovst.

Hvis stillingsopslaget efterlader dig med spørgsmål til jobbet, så tøv ikke med at henvende dig til leder af Familiecentret Jonas Røge på telefon 41 91 15 23 eller mail jnr@jammerbugt.dk