Vil du bruge din faglighed som social- og sundhedsassistent og samtidig være med til at få hverdagen til at hænge sammen for både borgere og kolleger?Pandrup Hjemme- og Sygepleje søger en engageret social- og sundhedsassistent til en spændende stilling med funktion som
planlægger af køreruter for vores udekørende personale i både dag- og aftenvagt.
Vi står midt i en spændende udvikling, hvor vi blandt andet er i gang med at implementere
Deloitte ruteplanlægning. Som planlægger får du mulighed for at være en aktiv del af denne udvikling og være med til at kvalificere de nye arbejdsgange.
En central rolle i den daglige drift
Som planlægger bliver du en vigtig del af den daglige koordinering. Sammen med tre andre planlæggere er du med til at sikre, at dagens opgaver løses bedst muligt med udgangspunkt i
borgernes behov, medarbejdernes kompetencer og den tilgængelige bemanding.
Du skal kunne bevare overblikket, når dagen ændrer sig, og være god til hurtigt at finde løsninger, når der eksempelvis opstår sygdom eller ændringer i borgernes behov.
Samtidig er det vigtigt for os, at du fortsat bruger din faglighed som social- og sundhedsassistent. Derfor vil du også i mindre omfang varetage opgaver ude hos borgerne. Det giver dig mulighed for at bevare kontakten til borgerne og samtidig få et tæt kendskab til deres behov og de kompetencer, der kræves for at løse opgaverne bedst muligt.
Dine primære opgaver
Som planlægger vil du blandt andet:
- Planlægge og koordinere køreruter for det udekørende personale ved hjælp af Deloitte ruteplanlægning
- Sikre, at der er personale med de rette kompetencer til at varetage borgernes opgaver
- Modtage syge- og raskmeldinger og i samarbejde med ledelsen finde gode løsninger på dagens bemandingsbehov
- Modtage og håndtere opkald fra borgere
- Varetage sygeplejeopgaver hos borgere i stabile forløb
- Varetage helhedsorienteret pleje og omsorg
- Observere, vurdere og dokumentere ændringer i borgernes tilstand
- Iværksætte relevante indsatser ved ændringer i borgernes forløb
- Bidrage til rehabiliterende indsatser og faglige vurderinger
- Samarbejde tværfagligt med kolleger på tværs af faggrupper
- Bidrage til at sikre borgernes trivsel, værdighed og selvbestemmelse
- Deltage i ugentlige tværfaglige konferencer
- Med mulighed for oplæring i og varetagelse af mere komplekse sygeplejeopgaver
Vi arbejder i faste geografiske teams
Plejepersonalet arbejder i faste teams, som er inddelt geografisk. Det skaber nærhed, kontinuitet og et godt kendskab til de borgere, vi hjælper.
Vi prioriterer det tværfaglige samarbejde højt. Hver uge mødes vi med vores søsterteam til tværfaglige konferencer, hvor blandt andre visitator, sygeplejersker og terapeuter deltager.
Her drøfter vi borgernes forløb, skaber fælles retning og arbejder sammen om faglig udvikling og sammenhæng i indsatserne.
Vi søger dig, som
Du er uddannet social- og sundhedsassistent og har lyst til at kombinere din faglighed med en koordinerende og planlæggende funktion.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har høj faglighed og brænder for at levere pleje og omsorg af høj kvalitet
- Møder borgere og pårørende med ro, respekt og faglighed
- Kan bevare overblikket og prioritere, også når der sker ændringer i løbet af dagen
- Tager ansvar og arbejder selvstændigt med dine opgaver
- Er god til at kommunikere tydeligt og respektfuldt med både borgere, kolleger og ledelse
- Trives med koordinering og med at finde løsninger, når hverdagen ændrer sig
- Er positiv over for forandringer og har lyst til at bidrage konstruktivt til udvikling
- Trives i et team, hvor samarbejde, fleksibilitet og gensidig hjælpsomhed er afgørende
- Har lyst til at være med til at implementere nye arbejdsgange og Deloitte ruteplanlægning
- Er fortrolig med IT og dokumentation – vi arbejder blandt andet i Nexus og med FSIII
- Har kørekort
Det er en fordel, hvis du har erfaring med planlægning, koordinering eller ruteplanlægning, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til rollen og mod på at lære.
Vi tilbyder
Hos os får du:
- En spændende kombination af SSA-faglighed, koordinering og planlægning
- En central rolle i den daglige drift
- Mulighed for at være med til at implementere og udvikle nye arbejdsgange omkring Deloitte ruteplanlægning
- Et velfungerende og engageret team med stærk faglighed
- Fire planlæggere, som samarbejder om opgaven og hjælper hinanden
- En geografisk teamstruktur, der skaber nærhed og kontinuitet for borgerne
- Ugentlige tværfaglige konferencer med fokus på samarbejde, kvalitet og faglig udvikling
- En arbejdsplads med fokus på trivsel, faglig sparring og udvikling
- Mulighed for fortsat at bruge og udvikle din faglighed som social- og sundhedsassistent
- En grundig introduktion, så du kommer godt fra start
Praktiske oplysninger
Stillingen er som udgangspunkt
på fuld tid med arbejdstid i hverdagen mellem kl. 6.30-16. Der er vagt
hver 4. lørdag.
Planlæggerteamet består af fire medarbejdere, som sammen dækker hinandens fridage, ferie, lørdage og helligdage.
Tiltrædelse: 1. november 2026 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: 27. september 2026
Samtale: Vi forventer, at afvikle samtaler i uge 40
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst, principper for Ny Løn samt lokal forhåndsaftale.
Har du spørgsmål?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
AfdelingslederMarianne Jensen
41 91 19 55
dimaj@jammerbugt.dkVi glæder os til at høre fra dig!