Gå til sidens indhold

Jammerbugt Kommune

Jammerbugt Kommune

Erfaren økonomikonsulent til Vækst- og Udviklingsforvaltningen

Vi søger en erfaren økonomikonsulent til et spændende og alsidigt job i Sekretariatet i Jammerbugt Kommunes Vækst- og Udviklingsforvaltning.

Forvaltningens arbejdsområder spænder bredt og rummer det samlede tekniske område, Plan og Miljø, Erhverv- og Turisme samt Kultur-, Fritid- og Landdistrikter. Det betyder, at opgaverne er mange og forskelligartede – men med et fælles fokus på at skabe gode fysiske rammer og gode oplevelser for borgere, virksomheder, lokalsamfund og gæster i kommunen.

Vi søger en dygtig økonomikonsulent med erfaring inden for kommunal økonomi. Vores kommende kollega vil få Teknik- og miljøområdet som primære arbejdsområde og vil blive sparringspartner for forvaltningens direktør, chefer, ledere og medarbejdere inden for området.

Du vil få en række spændende opgaver, blandt andet:
  • Budgetopfølgning, regnskab og økonomistyring på Teknik- og miljøområdet
  • Udarbejdelse af budgetter på overordnet niveau
  • Sparring og rådgivning til forvaltningens ledelse
  • Projektøkonomi og økonomistyring af udviklingstiltag
  • Udvikling af analyser og ledelsesinformation, der understøtter strategiske beslutninger
  • Bogføring og fakturering på udvalgets område

Vi indgår i et tæt samarbejde med kommunens centrale økonomifunktion både i det daglige, i tværgående udviklingsopgaver og i regi af kommunens tværgående økonomichefgruppe, som sekretariatschefen indgår i. Der er derfor rig mulighed for sparring både i og uden for huset.

Hvem er du?

Du trives i en rolle, hvor du både arbejder selvstændigt og tæt sammen med kolleger og ledelse. Du er analytisk stærk, struktureret og god til at omsætte tal til brugbar viden. Du følger opgaverne til dørs og tager ansvar for kvaliteten i dit arbejde.

Du planlægger dit arbejde selvstændigt, har overblik over faste deadlines og sikrer, at opgaverne lander til tiden – også når der er mange bolde i luften. Du har interesse for at optimere arbejdsgange og -processer ved hjælp af teknologi og digitale løsninger.

Du har en uddannelsesmæssig baggrund inden for økonomi, men vi er ikke fastlagt på, hvilken. Det vigtigste er, at du har erfaring med kommunal økonomi, og at du er motiveret for at arbejde hos os.

Vi arbejder til dagligt i ØS-Indsigt og i ledelsesinformationssystemet Targit, som vi netop nu er i gang med at optimere brugen af – både hos os selv og i understøttelsen af chefer og ledere. Kendskab til systemerne er et plus, men ikke et krav.

Som vores nye kollega får du:

  • et spændende og afvekslende job, hvor du selv er med til at præge arbejdsdagen
  • et job med egne ansvarsområder og stor indflydelse på opgaveløsningen
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • en stor kontaktflade og et uformelt arbejdsmiljø blandt gode kolleger
  • fleksibilitet – for os er det vigtigt, at der er balance mellem arbejde og fritid

Om os

I Sekretariatet er vi 8 personer med forskellige opgaver og baggrunde. Vi understøtter forvaltningen inden for bl.a. økonomistyring, udvalgsbetjening, projektledelse og facilitering, data og digitalisering, jura, MED-betjening – og meget andet.

Mere om stillingen og os

Den ledige stilling er en fast stilling på 37 timer med arbejdsplads på det tidligere rådhus i Pandrup, Lundbakvej 5, 9490 Pandrup. Stillingen ønskes besat 1. august 2026.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Mie Klæstrup på telefon 41 91 19 30.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist og samtaler

Du skal sende din ansøgning senest tirsdag den 16. juni 2026. Samtaler forventes afholdt d. 23. juni.

Vi glæder os til at høre fra dig.