Gå til sidens indhold

Jammerbugt Kommune

Jammerbugt Kommune

Pædagog til vuggestuen i Aabyhaven Vuggestue og Børnehave

Vi søger dig, der vil være med til at skabe en nærværende, tryg og udviklende hverdag for de yngste børn. I Aabyhaven søger vi en pædagog i en 37 timers fast stilling til vores vuggestuedel fra 1. maj 2026 eller snarest derefter.

Aabyhaven Vuggestue og Børnehave er beliggende på 2 matrikler på henholdsvis Anlægsvej og på Thomasmindeparken med hver sin afdelingsleder. Aabyhaven har være igennem en omstrukturering, så der nu udelukkende er vuggestue i Anlægsvej og alle børnehavebørn er i Thomasmindeparken. Det er i vuggestueafdelingen på Anlægsvej, at vi nu søger en ny dygtig kollega.

I Aabyhaven møder vi alle børn med den tilgang at børn udvikler sig i relationer og fællesskaber. Vi tror på at børn trives og udvikler sig, når de bliver set, hørt og mødt af nærværende voksne, der skaber trygge rammer, understøtter børns initiativer og prioriterer legen.

Vi arbejder med ICDP som fælles pædagogisk tilgang og med en anerkendende og inkluderende praksis. Et særligt fokusområde er at skabe gode overgange – både når børnene starter i vuggestuen, og når rykker op i børnehaven. Vi tror på, at disse overgange bliver stærkest, når de bæres af relationer og en struktureret pædagogisk tilgang.

Vi søger en pædagog, som

  • brænder for pædagogisk arbejde med børn i vuggestuealderen og har blik for deres udvikling og behov.
  • kan skabe fleksible og trygge læringsmiljøer, der understøtter børnenes trivsel, læring og dannelse.
  • ser og griber læringsmuligheder i udelivet.
  • følger børnenes spor og deltager aktivt i deres leg.
  • kan skabe betydningsfulde relationer og tage udgangspunkt i barnets ressourcer.
  • møder forældre i øjenhøjde og samarbejder trygt og professionelt om stort og småt.
  • trives i et fagligt fællesskab og vil bidrage til den fortsatte faglige udvikling af den pædagogiske praksis.
  • kan samarbejde på tværs af huset og med eksterne samarbejdspartnere.

Vi tilbyder

  • et team med fagligt dygtige kolleger, der har fokus på kerneopgaven.
  • et rummeligt og anerkendende arbejdsfællesskab, hvor der er plads til sparring og udvikling.
  • en aktiv og engageret forældregruppe.
  • gode fysiske rammer, en hverdag med udeliv og plads til leg og nysgerrighed.
  • en struktureret pædagogisk praksis, hvor dine idéer og kompetencer kan bringes i spil.

Frist

23. april 2026.
Der afholdes ansættelsessamtaler mandag den 27. april fra kl. 16.00.

Hvis du har spørgsmål

til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lotte Falkenby på telefon 41 91 33 01.

Du kan også læse mere om Aabyhaven på Aabyhaven vuggestue og børnehaves hjemmeside