Vi søger en social- og sundhedsassistent, der har lyst til at være med til at udvikle og udbrede skærmbesøg til borgere.
Stillingen er på 37 timer pr. uge, men vi er åbne for dialog om timetal. Der vil være weekendarbejde hver 2 weekend.
Du vil, som medarbejder i enheden, få ind mødested i Fjerritslev.
Skærmbesøg foregår som videokonsultationer med borgere, der er visiteret til ydelser efter serviceloven og/eller sundhedsloven. De kan både erstatte og supplere fysiske besøg – afhængigt af den enkelte borgers behov og i tæt samarbejde med borgeren selv.
Skærmbesøg leveres aktuelt af to medarbejdere som står for skærmbesøg i kommunen. Dette ønskes udvidet således at tilbuddet dækkes lokalt i de 4- hjemme- og sygeplejegrupper.
Du vil, som medarbejder skulle være med på hjemmebesøg hos borgeren for opstart og introduktion til skærmbesøg. Du skal være aktivt medvirkende i implementeringen og udbredelsen af skærmbesøg, og vil desuden skulle varetage opgaver tilknyttet support.
Det må forventes, at du skal varetage fysiske besøg hos borgere, samt besøg over skærm.
Hvem er du
- Er uddannet social- og sundhedsassistent med klinisk erfaring
- Er engageret og brænder for at arbejde udviklende og rehabiliterende
- Har en høj faglighed og handler trygt ud fra din egen vurdering Er bevidst om dine kompetencer og dit ansvarsområde
- Har gode IT-kompetencer og kan vejlede både borgere og kolleger i brugen af teknologiske løsninger
- Har stærke kommunikative evner og formår at udvise tryghed og nærvær – også digitalt
- Kan arbejde selvstændigt, fleksibelt og trives med ansvar Har gode samarbejdsevner og deler gerne din viden med andre
Vi tilbyder
- En grundig introduktion til kommunen og arbejdsopgaver
- Muligheden for at præge og udvikle skærmbesøg – og på sigt også andre teknologiske løsninger
- Et job i en organisation i løbende udvikling, hvor din faglige og personlige vækst er vigtig
- En støttende kollegagruppe, hvor sparring og faglighed går hånd i hånd
- Gode muligheder for kompetenceudvikling både fagligt og personligt
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokale aftaler
Vil du vide mere?
Kontakt leder af Hjemme- og Sygeplejen Fjerritslev, Anja Krogsgaard Jacobsen på telefon 41 91 19 72 for en uforpligtende snak.
Stillingen ønskes besat senest 1. Maj 2026. og ansøgningsfristen er den 15. marts 2026.
Vi afholder samtaler i uge 13.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.