’Vi har det skønneste lille Plejecenter med nogle pragtfulde beboere – her vil du helt sikkert elske at arbejde.’ Vi søger lige nu dygtige ufaglærte og faglærte aflæsere til vores Plejecenter i Kaas.
Der er mulighed for vagter i dag - og aftentimer samt weekends og helligdage.
Erfaring indenfor vores faget er ikke et must, men meget fint hvis du har erfaring indenfor området.
Uanset om du har erfaring eller ikke så sørger vi for god oplæring.
Under oplæringen vil du blive taget i hånden af nogle dygtige medarbejdere som gerne vil vise dig deres fag.
Du vil som afløser blive en del af huset, og arbejde sammen med de fast ansatte medarbejdere. Du vil sammen med dem komme til at gøre en stor forskel for vores demente beboere.
Vores faglige dokumentation foregår i Nexus. Du vil blive oplært i brug af Nexus og få undervisning i forflytning og medicinhåndtering.
Kaas Demensplejecenter er kendt som et attraktivt specialtilbud og et hyggeligt plejecenter, hvor vores demente beboere og deres pårørende er i centrum. Vi har 21 faste pladser og 1 aflastningsplads.
Vi har fokus på, at så mange medarbejdere som muligt er omkring vores beboere, og arbejder ud fra Tom Kitwoods omsorgsfilosofi med personcentreret omsorg
med fokus på hverdagslivets store og små gøremål.Vi tror på, at vores beboere får det bedste liv ved selv at være aktive medspillere så længe de kan.
Huset er delt op i 3 teams, hvor vi hjælper hinanden på kryds og tværs, når det er nødvendigt. Det er derfor vigtigt, at du er fleksibel og indstillet på, at hverdagen indimellem kan ændre sig.
Relations dannelsen og pædagogiske måltider er i fokus hos os, og derfor spiser vi vores egen medbragte mad sammen med beboerne. Her får vi et indblik i deres tidligere liv gennem samtalen over maden og får dannet relationer til det gode hverdagsliv.
Vi sætter en ære i at tage godt imod nye beboere, nye medarbejdere og samarbejdspartnere i vores hus, da det giver et godt fundament for det videre samarbejde.
For os er det vigtigt at vores plejecenter er kendt som et sted hvor vi alle trives og har det godt.
Dig og dine kompetencer
- Er ufaglært eller har en Sundhedsfaglig uddannelse og interesse i arbejdet med mennesker med Demens
- Kan bevare roen og være i Low Arousal når du er på arbejde
- Kreativ tænkende og initiativrig i arbejdet med mennesker med demens
- Er rummelig og anerkendende i din tilgang
- Stempler ind med både faglighed og Samarbejde hver dag
- Møder med en positiv indstilling og tager ansvar i det fælles samarbejde omkring beboerne
Vi tilbyder
- En arbejdsplads i udvikling, hvor der løbende sker nye spændende tiltag indenfor demensfeltet
- Muligheder for både personlig og faglig udvikling
- En arbejdsplads med fokus på din trivsel og et sundt arbejdsmiljø
- En god samarbejdskultur med plads til ansvar og selvstændighed
- Fantastiske og engagerede kollegaer med gode kollegiale sparringsevner
- God introduktion
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte centerleder Charlotte Malmmose telefon 41 91 37 41 / mail
cmo@jammerbugt.dk eller Julie Skotte Fagligkoordinator telefon 41 91 37 49 / mail
jds@jammerbugt.dk for spørgsmål.
Du kan læse mere om os på
Kaas Plejecenters hjemmesideEllers besøg os på Facebook hvor vi viser lidt fra vores hverdagsliv.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst med den forhandlingsberettigede organisation.
Arbejdsstedets adresse er Gammelgaardsvej 44-46 i Kaas, 9490 Pandrup
Vi ansætter løbende afløsere, og kalder løbende ind til samtale
Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning som afløser på Kaas Demensplejecenter.