Gå til sidens indhold

Jammerbugt Kommune

Jammerbugt Kommune

Medarbejdere til grøn pleje, græsklipning og serviceopgaver

I Vej og Park - Jammerbugt søger vi medarbejdere til grøn pleje, græsklipning og serviceopgaver

Trives du med at arbejde i det fri og er du klar til at folde ærmerne op og give den en skalle når vi skal have passet de grønne områder i Jammerbugt Kommune – ja så har vi helt sikkert jobbet til dig.
Vej og Park er Jammerbugt Kommunes entreprenørafdeling, hvor vi løser opgaver indenfor vej- og parkdrift, og hvor vi også løser opgaver for flere af de øvrige afdelinger i Jammerbugt Kommune.

Vi tilbyder

Job som maskinfører - hvor du primært kommer til at klippe græs med zero-turn eller redskabsbærer.  Andre opgaver er feje- og renholdelsesopgaver, ukrudtsbekæmpelse o.lign.

Job som grøn medarbejder – her kommer du til at arbejde med pleje af grønne områder. Vi er organiseret i mindre teams, hvor du selv har indflydelse på planlægning af arbejdsopgaverne. Teamet løser opgaver indenfor grøn pleje – hækkeklipning, ukrudtsbekæmpelse, renhold m.m.

Job som servicemedarbejder – her kommer du til at deltage i vores serviceopgaver indenfor renholdelse, tømning af affaldsstativer og rengøring af toiletter. Der vil være vagter både hverdage og weekend.

En arbejdsplads hvor du

  • Bliver en del af et team - hvor der er indflydelse på eget arbejde.
  • Kommer til at løse spændende og varierende opgaver ved institutioner, grønne områder o.lign.
  • Får en spændende og afvekslende hverdag i et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel
  • Mulighed for efteruddannelse – både fagligt og personligt

Vi forventer

  • At du har erfaring med pleje af grønne områder. Søger du jobbet som maskinføre forventes også erfaring som maskinfører.
  • At du er god til at samarbejde og har lyst til at arbejde i mindre teams
  • Er engageret og brænder for det du laver
  • Er serviceminded, har et godt humør og en positiv indstilling
  • Har sans for detaljen og har en god ordenssans
  • At du deltager i alle typer af opgaver

Yderligere oplysninger

  • Stillingerne er helårs- eller sæsonansættelse.
  • Aflønning ske jf. gældende overenskomst i henhold til Ny Løn.
  • Du skal have kørekort, minimum kategori B almindelig personbil.
  • Arbejdsstedet er
    • Materielgården i Pandrup, Sigsgaardsvej 14, 9490 Pandrup eller
    • Materielgården i Brovst, Terndrupvej 75, 9460 Brovst. 

Ansøgningsfrist

23. marts 2025.
Samtaler forventes gennemført umiddelbart herefter.

Tiltrædelse 1. april eller hurtigst muligt.

Har du spørgsmål

kan du kontakte Vej- og Parkchef Flemming Kjeldgaard Larsen på telefon 41 91 39 41.