Gå til sidens indhold

Hillerød Kommune

Hillerød Kommune

Uddannelseskonsulent for SSA-elever

Ønsker du at blive en del af en velfungerende, engageret og selvtilrettelæggende konsulentgruppe?

Uddannelsesområdet i Hillerød Kommune består af 3 uddannelseskonsulenter og 1 administrativ medarbejder, der varetager uddannelsesopgaven for SOSU-eleverne og de sygeplejestuderende på tværs af Hillerød Kommune.

Uddannelsesområdet har fået tilført ekstra midler gennem tilskud fra Socialstyrelsen over de næste tre år. Vi søger derfor en ny kollega, der kan være med til understøtte den målrettede indsats med rekruttering og fastholdelse af elever.

I Hillerød Kommune har vi fordelt uddannelsesområderne imellem konsulenterne og vi søger derfor en ny kollega, der primært skal indgå i samarbejdet omkring social- og sundhedsassistent eleverne. Opgaverne spænder bredt med blandt andet annoncering af stillingsopslag, ansættelsessamtaler, fordeling af praktikpladser på tværs af kommunen, planlægning og afholdelse af undervisning for elever i praktik samt et tæt samarbejde med SOSUH skolen. Du vil få indflydelse og medvirke til de gode elevforløb og have stor berøringsflade med blandt andet andre interessenter fra Kommunen, SOSUH og uddannelseskonsulenter fra andre kommuner.

Vi har et tæt samarbejde med de uddannelsesansvarlige, kliniske vejledere og praktikvejledere på Hillerød Kommunes seks plejehjem, rehabiliteringsafdeling, fem hjemmeplejegrupper samt sygeplejen, hvilket du også vil blive en del af.

Vi tilbyder

  • Et struktureret og grundigt introprogram
  • En spændende arbejdsplads med mulighed for udvikling og fleksibilitet
  • Fast planlagte personalemøder
  • Kolleger der arbejder for og med at fastholde det gode arbejdsmiljø
  • Daglig tæt kollegial sparring
  • En inddragende samt samarbejdende arbejdskultur
Stillingen er på 35,5 timer ugentlig.

Vores forventninger til dig er, at du

  • Er uddannet sygeplejerske
  • Har klinisk vejledermodul eller anden relevant videreuddannelse
  • Er struktureret, selvstændig og ansvarsbevidst
  • Har evne og lyst til at understøtte elevernes faglige og personlige udvikling
  • Evner at reflektere og finde kreative løsninger i en praksis præget af mangfoldighed
  • Kan formidle og bidrage til et pædagogisk og anderkendende læringsmiljø

Løn- og ansættelsesforhold

Sker efter gældende overenskomst.
I forbindelse med ansættelsessamtalen skal der forevises straffeattest.

Vil du vide mere

Er du nysgerrig og vil gerne vide mere om stillingen, kan du kontakte uddannelseskonsulent Majbritt Formann på telefon 72 32 61 44 eller sektionsleder, Anette Hjorth på telefon 72 32 62 90.

Frist

Ansøgningsfrist er den 21. oktober 2021 kl. 12.
Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2021 eller efter aftale. Samtaler afholdes den 26. oktober 2021.

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 50.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid fra 1. januar 2021.