Spring menu over
Kornmarkskolen søger en erfaren ressourcepædagog med tiltrædelse pr. 1. august 2024. Stillingen er en begivenhedsbestemt fuldtidsstilling, der løber fra 1. august 2024 til 30. juni 2025 - med mulighed for forlængelse.

På Kornmarkskolen er vi optagede af at gøre børn livsduelige, med motivation for at være en del af fællesskaber hvor alle børn har værdi. Hverdagen er præget af et ressourceorienteret børnesyn med udgangspunkt i læring og deltagelsesmuligheder i fællesskabet.

Kornmarkskolen er en almen skole med børn med diagnoser som autisme og ADHD. Vi har brug for en ressourceperson til at deltage i klasser og klasseteams og indgå i den fælles forberedelse samt  i et særligt samarbejde om elever med og uden diagnoser.
 
  • Du har erfaring med - eller er motiveret for at lære - Co-teaching.
  • Du kender til forskellige redskaber, der er anvendelige i forhold til arbejdet med den inkluderende klasse. Eksempelvis Low Arousal, Growth Mindset, deklarativt sprog, social tænkning, De 10 H’er mm.
  • Du skal være sikker i din skriftlighed, skrive og være ansvarlig for elevers handleplaner samt have erfaring med dokumentation i elevsager.
  • Du trives med fælles forberedelse og møder med forskellige teams.

Kornmarkskolen er en folkeskole i Hillerød Kommune med to afdelinger i henholdsvis Lille Lyngby og i Skævinge. Det er til afdelingen i Lille Lyngby at vi søger en ressourcepædagog. Du vil blive en del af et ressourceteam med tre andre ressourcepersoner.

Du er uddannet pædagog, og i din ansøgning vil vi gerne læse konkrete eksempler på hvordan du

  • er anerkendende, tydelig og i øjenhøjde over for børn
  • anvender din faglighed i forhold til børn, der udfordrer og forstyrrer fællesskabet
  • selvstændigt og aktivt reagerer i og vurderer en kritisk situation, f.eks. ved børns grænseoverskridende adfærd.
  • samarbejder og bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Vil du vide mere?

Du kan få oplysninger om skolen på skolens hjemmeside, og du kan læse mere om Hillerød Kommunes skolepolitik og retningslinjer i Hillerød Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik: Fælles Børn - Fælles Ansvar.

Yderligere oplysninger og aftale om besøg fås ved henvendelse til afdelingsleder Ditte Bach Holst på mail dihol@hillerod.dk eller på telefon 72 32 70 07.

Ansøgningsfrist

23. juni 2024 kl. 12.00. Vi afholder ansættelsessamtaler i perioden 25. - 27. juni 2024.

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.


Ansøgningsfrist
23. juni 2024

Tiltrædelse
1. august 2024.

Kontakt
Ditte Bach Holst på mail dihol@hillerod.dk eller på telefon 72 32 70 07.

Arbejdssted
Kornmarksskolen - Lille Lyngby Afdeling.

Ansættelsesforhold
Tidsbegrænset, fuld tid.

Hillerød Kommune - logo