Vi søger en medarbejder med engagement, mod og godt humør, der har lyst til at arbejde med borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.
Hvem er vi?
Botilbuddet Kellersvej 17-19 er for borgere med udviklingshæmning og andre funktionsnedsættelser. Det er en del af Gladsaxe Handicaptilbud. Botilbuddet består af to huse. Hvert hus rummer 13 borgere, der bor i egne lejligheder. Borgerne går i dagtilbud.
Vi arbejder med personcentreret omsorg og anerkendende pædagogik, hvor vi udvikler og vedligeholder borgernes trivsel, sundhed og sociale liv. Vi arbejder ud fra Low Arousal
, hvor tilgangen til borgerne foregår på en rolig måde uden at være konfliktskabende- eller optrappende, og hvor borgernes selvbestemmelse er i højsædet.
Du vil indgå i et tværfagligt team af socialpædagoger, omsorgsmedhjælpere og SOSU-assistenter, samt øvrige nattevagter på Kellersvej.
Hverdagen for borgerne er tilrettelagt efter deres støttebehov, pædagogiske indsatsmål, sociale behov samt sundheds- og plejemæssige behov. Som nattevagt skal du være interesseret i at indgå i alle disse dele af borgernes liv.
Hvordan arbejder vi?
- Du samarbejder med borgerne om at opretholde og udvikle deres hverdagsliv ud fra ovenstående kerneværdier og målsætninger.
- Du indgår i et tværfagligt samarbejde med botilbuddets medarbejdere og øvrige nattevagter på Kellersvej.
- Du er med til at varetage borgernes sociale, sundhedsmæssige og plejemæssige behov.
- Efter nogle måneders ansættelse og ved grundig introduktion af sundhedspersonale, indgår du i arbejdet med at give medicin til borgerne.
Hvem er du?
- Du har lyst til at arbejde med borgere med udviklingshæmning.
- Du er energisk, omgængelig og kan skabe gode relationer til borgere og kolleger.
- Du kan arbejde selvstændigt og samarbejde med øvrige nattevagter på Kellersvej.
- Du medvirker til at efterleve den aftalte pædagogiske praksis, både i huset og for den enkelte borger.
- Du er rolig, også i pressede situationer med travlhed og deadlines.
- Du er stabil og kan møde med kort varsel.
Ansættelsesforholdet
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansættelse snarest mulig efter aftale.
Stillingen er på 37 timer ugentligt, fordelt på arbejde hver anden uge mandag til mandag – men hvis fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, taler vi gerne om det om ugentlige timetal.
Ansøgningsfrist 28. oktober 2026
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte daglig leder Tina Jonassen på mail
tinjon@gladsaxe.dkDer afholdes løbende jobsamtaler.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien. Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.