Brænder du for dansk, børns sprog og læseudvikling, og kan du skabe lyst til at lære, lege med sproget og være en del af et stærkt fællesskab? Så er du måske vores nye kollega.
Vi søger en fagligt stærk og engageret dansklærer til vores 1. årgang. Du bliver en del af et tæt årgangsteam, hvor lærere og pædagoger samarbejder om elevernes læring, trivsel og udvikling.
Bagsværd Skole i udvikling
Der er netop indgået en ny budgetaftale for folkeskolerne i Gladsaxe Kommune, som blandt andet betyder, at der fra august 2027 er budgetteret med
tolærertimer i alle fag på 1.-3. årgang.
Det betyder, at vi bevæger os i retning af endnu mere samarbejde omkring undervisningen og elevernes læring. Som ny lærer på Bagsværd Skole bliver du derfor en del af denne udvikling og kommer til at være med til at forme, hvordan vi sammen løser opgaven omkring børnene.
Vi ser det som en mulighed for at være flere fagprofessionelle omkring eleverne og skabe endnu bedre muligheder for faglig udvikling, trivsel og deltagelse i fællesskabet.
Om stillingen
Vi søger en lærer, der brænder for danskfaget og for arbejdet med de yngste elevers første vigtige skridt ind i læsning, skrivning og sproglig udvikling.
Du skal kunne skabe en tryg og inspirerende undervisning, hvor eleverne får lyst til at læse, skrive, fortælle og lege med sproget. Du skal have blik for, at eleverne kommer med forskellige forudsætninger, og kunne tilrettelægge undervisningen, så alle børn oplever at lykkes og udvikle sig.
I 1. klasse arbejder vi blandt andet med elevernes læse- og skriveudvikling, ordforråd, mundtlighed, litteratur og deres lyst til at bruge sproget. Vi lægger vægt på varierede undervisningsformer, tydelig struktur og gode relationer.
Du bliver en del af et tæt samarbejdende team af lærere og pædagoger, hvor vi sammen skaber gode rammer for børnenes læring, trivsel og deltagelse i fællesskabet.
Vi søger en kollega, der:
- Er læreruddannet og har stærke faglige kompetencer i dansk
- Brænder for at undervise elever på 1. årgang
- Kan skabe varieret, engagerende og fagligt velfunderet undervisning
- Har blik for den enkelte elevs faglige og personlige udvikling
- Er en tydelig og relations kompetent klasserumsleder
- Har lyst til et tæt samarbejde med både lærere og pædagoger
- Bidrager aktivt til årgangsteamet og skolens fællesskab
Det er vigtigt for os, at du har lyst til at være en del af børnenes hverdag og møder dem med nærvær, tydelighed, nysgerrighed og høje forventninger.
Vi tilbyder
- Et tæt og engageret årgangsteam
- Et stærkt samarbejde mellem lærere og pædagoger
- Mulighed for at præge udviklingen på 1. årgang
- Mulighed for at blive en del af udviklingen med tolærertimer omkring undervisningen på 1.-3. årgang
- Faglig og pædagogisk sparring
- Et stærkt kollegialt fællesskab
- Gode fysiske rammer og attraktive udeområder
- En arbejdsplads med fokus på elevernes læring, trivsel og fællesskaber
Om Bagsværd Skole
Bagsværd Skole ligger i Gladsaxe Kommune og har cirka 750 elever og 90 medarbejdere. Skolen er tresporet og organiseret i to afdelinger: 0.-5. klasse og 6.-9. klasse.
Vi har et stærkt fokus på faglighed, trivsel og inkluderende læringsmiljøer. Samarbejdet mellem lærere, pædagoger, co-teachere, tværprofessionelle samarbejdspartnere og ledelse er en central del af vores hverdag.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vores faglig leder Faroq Ferozi på telefon 60 33 11 98.
Ansøgningsfristen er onsdag den 28. oktober kl.12. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Ansættelsesdato: 1. december
Du kan læse mere om Bagsværd Skole på skolens hjemmeside.
Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde vores nye kollega velkommen på Bagsværd Skole.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien. Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.