Har du lyst til at bruge din faglighed på en måde, hvor du både gør en forskel for borgerne og bliver en vigtig del af det faglige fællesskab?
Så vil vi gerne høre fra dig.
På
Kellersvej 13-15 i Gladsaxe Handicaptilbud søger vi en social- og sundhedsassistent på
37 timer om ugen med tiltrædelse 1. november eller snarest muligt. Hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timetal.
Hos os får du mulighed for at bringe din faglighed i spil i en hverdag, hvor
relationen til borgeren, faglig refleksion og tværfagligt samarbejde går hånd i hånd.
Du behøver ikke kende målgruppen på forhånd. Det vigtigste for os er, at du er
nysgerrig, engageret og har lyst til at lære. Vi sørger for en grundig introduktion til både målgruppen, den narrative tilgang og LA2u.
Hvad er vi for et sted?
Kellersvej 13-15 består af to levegrupper med 13 borgere i hver. Målgruppen er borgere over 18 år med forskellige grader af udviklingshandicap. Det er en mangfoldig borgergruppe, og derfor er dagene også forskellige.
Nogle borgere har brug for omfattende støtte i hverdagen, mens andre har brug for støtte til at bevare og udvikle deres selvstændighed. For flere af borgerne er
struktur, genkendelighed og tydelig kommunikation afgørende for trivsel.
Vi arbejder ud fra et fælles menneskesyn, hvor
borgerens ønsker, ressourcer og muligheder er i centrum.
Som social- og sundhedsassistent bliver du en vigtig del af arbejdet med at skabe et trygt, værdigt og så selvstændigt liv som muligt for den enkelte borger.
Din faglighed gør en forskel
Hos os får du mulighed for at bruge din faglighed bredt.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Medicinhåndtering og medicinadministration
- Sundhedsfaglig dokumentation og journalgennemgang
- Udarbejdelse og opfølgning på plejeplaner
- Facilitering af triage
- Samarbejde med læger og øvrige sundhedsfaglige samarbejdspartnere
- Sundhedsfaglige møder
- Medicin audit
- Sparring med kollegaer om borgernes sundhed og trivsel
Vi lægger vægt på, at sundhedsfaglighed ikke står alene.
Den skal kobles til det pædagogiske arbejde og til den enkelte borgers liv.Det betyder, at du både får mulighed for at fordybe dig i de sundhedsfaglige opgaver og være tæt på borgerne i hverdagen.
Du bliver en del af et stærkt arbejdsfællesskab
Vi tror på, at høj faglighed vokser bedst i et miljø, hvor man
spørger, deler viden, undrer sig sammen og tør se på sin egen praksis.
Derfor søger vi en kollega, som:
- Er nysgerrig på mennesker og faglighed
- Har lyst til at udvikle sig sammen med andre
- Møder både borgere og kollegaer med respekt
- Kan arbejde struktureret og bevare overblikket
- Har blik for borgernes ressourcer og støtter dem i at gøre det, de selv kan
- Bidrager positivt til fællesskabet
- Er åben for forskellige perspektiver og faglig sparring
- Har lyst til at bringe sin sundhedsfaglige viden aktivt i spil
Er du nyuddannet, er du også meget velkommen.
Vi forventer ikke, at du kan det hele fra starten. Til gengæld forventer vi, at du har lyst til at lære.
Vi investerer i din faglighed
Du bliver en del af en arbejdsplads med fokus på
kompetenceudvikling og faglig læring.
Vi har en 3-årig kompetenceudviklingsplan med mulighed for relevante kurser og faglig udvikling.
Du får samtidig mulighed for at arbejde med blandt andet:
Narrativ tilgang, LA2u, tværfaglighed, rehabilitering, dokumentation og triage Arbejdstiden ligger primært mellem
kl. 7.00 og 23.00, og du arbejder hver anden weekend.
Vi ved, at et godt arbejdsliv også handler om, at hverdagen skal hænge sammen. Derfor forsøger vi så vidt muligt at tage hensyn til dine ønsker og det, der er vigtigt for dig i dit arbejdsliv.
Vi tror på, at medarbejdere, der trives, har bedre mulighed for at skabe trivsel for borgerne.
Er du nysgerrig på, hvem vi er, og hvordan hverdagen ser ud hos os?
Du er meget velkommen til at
aftale et besøg, inden du søger.
Du kan også få et indblik i livet på Kellersvej på vores Facebookside:
Gladsaxe Handicaptilbud på FacebookLøn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.Har du spørgsmål eller lyst til at komme forbi, er du velkommen til at kontakte
faglig koordinator Maiken Mercurio mandag-fredag kl. 8-15 på
telefon 29 31 54 99 eller
daglig leder Sylwia Nordrup Olsson i samme tidsrum på
telefon 21 25 32 01Måske er det dig, vi mangler?
Hvis du kan se dig selv i et arbejde, hvor
faglighed, relationer, udvikling og et stærkt arbejdsfællesskab går hånd i hånd, glæder vi os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist: 30. september 2026I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien. Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.