Pædagogisk medarbejder søges til tidsbegrænset stilling, 30 timer ugentligt i Palettens gruppeordning - Turkis gruppe, hvor nærvær, struktur og relationer er i centrumBrænder du for at gøre en forskel for børn med særlige behov – helt tæt på? Kan du se værdien i at arbejde struktureret, relationelt og med blik for det enkelte barns nærmeste udviklingszone? Og trives du i et lille team, hvor samarbejde, faglighed og hjertevarme går hånd i hånd?
Så er du måske vores nye kollega i
Turkis gruppe i Børnehuset Paletten.
Om stillingen
Vi søger en pædagogisk medarbejder til en tidsbegrænset stilling på
30 timer ugentligt fra
1. oktober 2026 - 1. marts 2026 (eller hurtigst muligt efter 1.10).
Turkis-gruppe er én af
Gladsaxe kommunes fire gruppeordninger og rummer
6 børn i alderen 3-6 år, alle inden for autismespektret. Gruppen har sin
egen legeplads, adgang til to
ladcykler og et tæt samarbejde med resten af huset.
Her får du en unik mulighed for at arbejde i et specialiseret miljø, samtidig med at du er en del af et stort, levende børnehus, hvor
brobygning til almenområdet er en vigtig del af vores pædagogiske opgave, når det giver mening for det enkelte barns udvikling.
Dine kommende kollegaer og samarbejdspartnere
Du bliver en del af et lille stærkt team med
to engagerede pædagoger, samt en dygtig medhjælper, der glæder sig til at dele erfaringer, viden og nysgerrighed med dig.
Hverdagen i Turkis
Vi arbejder med en tydelig, genkendelig og fleksibel struktur – og du skal både kunne holde den og justere den, når barnets dagsform kræver det. Du vil trives hos os, hvis du
- er nærværende og tydelig i din kommunikation
- er robust, fleksibel og omstillingsparat
- kan arbejde tæt på børnene – og tæt sammen med dine kollegaer
- er nysgerrig på barnets intentioner og bagvedliggende behov
- kan arbejde selvstændigt, men også se dig som en del af et større fællesskab
Kendskab til
Low Arousal og
TEACCH er en fordel – men bestemt ikke et krav. Vi tilbyder relevant opkvalificering og introduktion til arbejdet.
Om Paletten
Børnehuset Paletten er et moderne, svanemærket børnehus med otte grupper, herunder Turkis-gruppe. Vi arbejder ud fra Gladsaxe Kommunes pædagogiske ramme, og den styrkede læreplan. Vi er lige nu optaget af
værdien i at være, som er en vigtig del af vores pædagogiske tilgang, hvor fokus på nærvær, langsom pædagogik og kontinuerlig tilpasning af dagen er i højsæde.
Vi tror på, at børn lærer i ligeværdige relationer – og at nysgerrighed, kreativitet og fællesskab skaber udvikling.
Vi tilbyder dig
- Et lille team med høj faglighed og stor varme
- En arbejdsplads med plads til dine idéer og din faglige stemme
- En hverdag præget af smil, engagement og pædagogisk kvalitet
- Faglig ledelse tæt på
- Et hus i udvikling – og et fællesskab, der løfter i flok
Arbejdstid og ansættelse
Stillingen er på
30 timer og tidsbegrænset i 6 måneder. Den primære arbejdstid er dagligt imellem
8.30-15.30. Der kan forekomme vagter i hele åbningstiden (7.00–17.00) i perioder. Derudover er der enkelte aftenmøder i løbet af året.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Gladsaxe Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Vil du høre mere – eller se gruppen?
Kontakt børnehusleder
Mie Svane på telefon
60 68 35 67.
Vi opfordrer alle interesserede til at ringe for en rundvisning – det giver det bedste indtryk af vores hverdag og rammerne på Turkis.
Vores adresse er: Mørkhøj Parkallé 11, 2860 Søborg.
Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning snarest. Vi glæder os til at møde dig.
Frist
18. september 2026.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien. Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.