Gå til sidens indhold

Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommune

Social- og sundhedsassistenter til Egegården – vil du være med?

Er du social- og sundhedsassistent og overvejer du et jobskifte? Så læs med her.
Egegården Plejeboliger søger 7 social- og sundhedsassistenter til dagvagt, aftenvagt eller blandede vagter.
Kan du se dig selv i et job, hvor der er fokus på høj faglighed og på at skabe tryghed og livskvalitet for beboere med komplekse sundhedsfaglige udfordringer?
Brænder du samtidig for at skabe gode stunder og fejre livet sammen med beboerne med udgangspunkt i Tom Kitwoods teori om personcentreret omsorg, så er Egegården måske stedet for dig.

Lidt om Egegården

På Egegården er fagligheden omdrejningspunktet for vores samarbejde i hverdagen. Vi bruger hinanden aktivt til faglig sparring, og på vores daglige morgen- og formiddagsmøder deler vi viden om beboerne og reflekterer sammen på tværs af faggrupper.
Vi afholder beboerkonferencer og faglig supervision med en ekstern konsulent. Gennem faglig sparring, refleksion og videndeling arbejder vi hele tiden på at gøre hinanden endnu bedre.

Vi er samtidig gode til at planlægge og skabe struktur i hverdagen, så den enkeltes ressourcer og kompetencer bliver brugt bedst muligt – altid med udgangspunkt i den enkelte beboers ønsker og behov.

Som ny medarbejder får du en mentor, som bliver din faglige og kollegiale sparringspartner. Du gennemfører et e-læringsforløb i demens og deltager i tre dages undervisning i personcentreret omsorg. Der er desuden gode muligheder for både faglig og personlig udvikling gennem hele din ansættelse.
Vi betragter Egegården som en by i byen for vores beboere, hvor vi hjælper hinanden og samarbejder på tværs. Vi har blandt andet egen fysioterapeut, ergoterapeut, frisør, tandpleje og huslæge.

Dine opgaver vil blandt andet være

  • Helhedspleje og behandling af den ældre beboer
  • Medicinhåndtering og -udlevering
  • Dokumentation og ajourføring i omsorgssystemet Nexus i samarbejde med dine kollegaer
  • At skabe meningsfulde aktiviteter for beboerne i samarbejde med aktivitetsmedarbejderne
  • At planlægge dit arbejde med udgangspunkt i den enkelte beboers ønsker og behov
  • At anvende Tom Kitwoods teori om personcentreret omsorg i dit daglige arbejde

Vi tilbyder dig

  • En grundig introduktion til beboerne og afdelingen
  • Introduktion til personcentreret omsorg
  • Kompetenceudvikling og intern undervisning
  • Et fagligt miljø, hvor du bliver udfordret og får mulighed for at udvikle dine kompetencer
  • Funktionskompetencer, der matcher din uddannelse, dine kompetencer og dine ønsker
  • Faglig supervision for medarbejdere fire gange om året
  • Gode kollegaer med godt humør og fokus på både mono- og tværfagligt samarbejde
  • Mentorordning som ny medarbejder

Vi forventer, at du

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent og har relevant erfaring
  • Har lyst til at bruge din viden og erfaring til gavn for beboerne
  • Arbejder for at fremme beboernes selvstændighed – for beboerne er eksperter i deres eget liv
  • Medvirker til at styrke samarbejdet med de pårørende, som er beboernes livsvidner og vores samarbejdspartnere
  • Er mødestabil, fleksibel og fagligt nysgerrig
  • Kan arbejde selvstændigt inden for dit kompetenceområde
  • Kan kommunikere tydeligt både skriftligt og mundtligt

Ansættelse

Stillingerne er på 37 timer om ugen, men hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timetal.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.
Hvis du kan se dig selv som en del af Egegården og har lyst til at opleve stemningen i huset, er du meget velkommen til at kigge forbi.

Du er også velkommen til at kontakte:

Daglig leder Pernille Hjaltelin på telefon 24 93 59 37
Daglig leder Jesper Risby Peters på telefon 20 21 69 65
Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist

13. september
Ansættelsesdato: 1. november, eller før
Samtaler afholdes den 23. + 24. september.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
 

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.