Tilkaldevikarer søges til BAS - Beskæftigelse, Aktivitet og Samvær | Gladsaxe Handicaptilbud.
Vil du gøre en forskel for mennesker med handicap og samtidig opbygge værdifuld erfaring inden for det socialpædagogiske område? - Så er en stilling som vikar i BAS måske noget for dig.
Hvem er vi?
BAS (Beskæftigelse, Aktivitet og Samvær) er en del af Gladsaxe Handicaptilbud. Vi består af syv enheder med forskellige pædagogiske profiler, hvilket giver en varieret og spændende hverdag. Vi arbejder ud fra værdierne medborgerskab, selvbestemmelse og brugerindflydelse. Derfor er borgernes ønsker, behov og ressourcer altid i centrum for vores arbejde.
Vi tilbyder
Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en reel forskel for andre mennesker. Relevant erfaring inden for det socialfaglige og pædagogiske område. Dygtige kolleger, faglig sparring samt en grundig introduktion til arbejdsopgaverne. Mulighed for at udvikle både personlige og faglige kompetencer.
Vi søger dig, der
Har lyst til at arbejde med mennesker og møder andre med respekt og nysgerrighed. Du er ansvarsbevidst, mødestabil og kan bevare roen i forskellige situationer. Du er åben over for nye opgaver og kan tilpasse dig en hverdag i bevægelse.
Vi lægger vægt på, at du
- Er ansvarsbevidst og mødestabil
- Er åben, imødekommende og rummelig
- Forstår vigtigheden af systematisk arbejde med mennesker med særlige behov
- Kommunikerer tydeligt gennem både sprog og kropssprog
- Hviler i dig selv og møder andre mennesker med respekt
- Har lyst til at lære nyt og indgå i et stærkt kollegialt fællesskab
- Kan skabe overblik og være med til at planlægge og udfører aktiviteter
- Kan lide at arbejde både pædagogisk og sundhedsfagligt og som går respektfuldt til opgaver med personlig hygiejne
Praktiske oplysninger
Arbejdstiden er hverdage mellem kl. 08.00 og 15.30 og vi har brug for dig som vi kan ringe til i hverdagene og når personalet skal holde ferie.
Vi holder til på Kellersvej, 2860 Søborg. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os.
Sisse Vaabengaard, daglig koordinator: 21 54 30 47
Martin Ernst, faglig koordinator: 20 37 86 35
Rikke Köhler, daglig leder af BAS: 30 45 04 18
Vi glæder os til at høre fra dig!
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien. Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.