Gå til sidens indhold

Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommune

Ny kollega til vores køkken på Cathrinegården

Brænder du for at skabe rammerne for gode og nærende måltider, så er det måske dig vi søger?


Vi søger en ny kollega til vores køkken, der vil stå for den daglige tilberedelse af sunde og nærende aftensmåltider fra bunden og som formår at sprede god stemning i vores hyggelige køkken. Du kan være uddannet kok, ernæringsassistent eller have solid praktisk erfaring fra et professionelt køkken

Om os

Cathrinegården er et botilbud i Gladsaxe Handicaptilbud hvor der bor 24 beboere med udviklingshandicap i let til moderat grad. Vores hverdag er præget af nærvær, omsorg og et stærkt samarbejde på tværs af huset.
Vi sætter stor værdi i at kunne tilbyde vores beboere sunde, varierende og økologiske måltider, hvor vi følger de anbefalinger, som kommer fra Fødevarestyrelsen, Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen

Dine primære opgaver

Du bliver en vigtig del af køkkenets hjerte, og din arbejdsdag vil blandt andet bestå af
  • Tilberedning af frokost
  • Daglig tilberedning af aftensmaden, så den er klar til, at andre kan varme og anrette den
  • Mindre rengøring og oprydning i køkkenet efter frokost
  • Mad- og menuplanlægning, ud fra Gladsaxe Kommunes kostpolitik, husets rammer og beboernes ønsker
  • Varebestilling samt mindre lagerstyring

Vi lægger vægt på, at du

  • Er mødestabil, ansvarsfuld og hygiejnebevidst
  • Har hænderne skruet rigtigt på i forhold til madlavning, og erfaring fra lignende stilling.
  • Er imødekommende og trives i et miljø, hvor der også er beboere og personale omkring dig.

Vi tilbyder

  • En meningsfuld arbejdsplads med glade beboere
  • Et veludstyret køkken med plads til madlavning og gode ideer
  • Gode kollegaer og en uformel omgangstone
  • Stillingen er på 37 timer ugentligt – men hvis fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, taler vi gerne om det om ugentlige timetal
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Kontakt

Lyder det som noget for dig og har yderligere spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte koordinator på telefon 39 57 42 87, eller daglig leder Carolina Ximena på e-mail caxipi@gladsaxe.dk.

Ansøgningsfrist

5. august 2026

 

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
 

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.