Gå til sidens indhold

Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommune

3 dygtige social- og sundhedshjælpere, til dagvagt i Gladsaxe Kommunes Helhedspleje

Vi er i fuld gang med implementering af den nye Ældrelov med alt hvad det indebærer og søger 3 dygtige social- og sundhedshjælpere, til dagvagt i Gladsaxe Kommunes Helhedspleje.

Gladsaxe Kommunes Helhedspleje består af dygtige faglærte medarbejdere, med et højt fagligt niveau og du vil komme til at arbejde tæt sammen med både social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, terapeuter og sygeplejersker.

Helhedspleje indebærer

  • Helhedsperspektiv
    Plejen tager højde for hele borgerens livssituation, ikke kun de enkelte opgaver, med fokus på trivsel og mestring.
  • Sammenhæng og tværfaglighed
    Et fast, mindre team (social- og sundhedspersonale, sygeplejersker, terapeuter) giver en koordineret indsats, der kombinerer personlig pleje, praktisk hjælp (rengøring, indkøb) og genoptræning.
  • Fleksibilitet
    Forløbene er rummelige og kan justeres, så de passer til ændrede behov og ønsker i hverdagen.
  • Borgerens indflydelse
    Borgeren har indflydelse på, hvordan hjælpen udføres, og der er fokus på selvbestemmelse.

Om dig

  • Du har et ønske om at arbejde med helhedspleje.
  • Du har erfaring, gerne fra hjemmeplejen, eller er nyuddannet social- og sundhedshjælper.
  • Du er fagligt stærk og i besiddelse af faglig stolthed.
  • Du er vant til at arbejde med IT – gerne med kendskab til Nexus.
  • Du kan arbejde selvstændigt og struktureret i den daglige opgaveløsning.
  • Du er stabil og god til at samarbejde i teamet og på tværs.
  • Du har mod på at påtage dig ansvar for fordeling af arbejdsopgaverne i gruppen.
  • Du er opsøgende, engageret og har fokus på egen udvikling, samt udvikling i helhedsplejen.
  • Det er et plus, hvis du tidligere har arbejdet med rehabilitering, men ikke et krav.
  • Du har kørekort eller kan cykle.

Vi ønsker, at du

  • Kan samarbejde på tværs af faggrupper og vagtlag.
  • Sørger for at følge op på dine opgaver.
  • Er god til at kommunikere med borgere og kolleger - både mundtligt og skriftligt.
  • Har overblik og er handlekraftig.
  • Er nysgerrig, engageret, ansvarsfuld og har et positivt mindset.
  • Kan lide at lære nyt og bidrage med viden i teamet.
  • Kan bevare overblikket i pressede situationer.
  • Kan arbejde med helhedspleje hos den enkelte borger.

Vi tilbyder

  • Engagerede, stabile og faglig dygtige kolleger.
  • Et meningsfuldt job, hvor din faglighed og opmærksomhed er vigtig.
  • En arbejdsplads der har fokus på arbejdsmiljø, trivsel og samarbejde.
  • En afdeling i løbende udvikling i forbindelse med implementering af den nye ældrelov.
  • Højt fagligt niveau, med mulighed for fortsat faglig udvikling.
  • Tæt tværfagligt samarbejde.

Løn og ansættelsesforhold

Fuldtidsstilling, med weekendvagt minimum hver 3. uge, gældende for dagvagt, hver 2. uge for aftenvagt.
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst og efter principperne i Ny Løn.
Tiltrædelse snarest muligt.
 

Hvis du ønsker at vide mere

om stillingerne, er du velkommen til at kontakte
  • daglig leder Maria Lilliendahl, telefon 23 36 45 12 eller
  • daglig leder Sten Skafte, telefon 24 62 00 86.

Ansøgningsfrist

Fredag 24. juli 2026, kl. 12.00.
Vi indkalder til samtaler i uge 31+32, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
 

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.