Gå til sidens indhold

Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommune

Konsulent til den centrale visitation i Børne- og Kulturforvaltningen i Gladsaxe Kommune

I Børne- og Kulturforvaltningen søger vi en erfaren og systematisk konsulent til vores centrale visitation på børneområdet.

I Børne- og Kulturforvaltningen arbejder vi med Deltagelsesmuligheder for alle, hvor flere børn mødes i deres behov så tæt på almenmiljøet som muligt. Vi har derfor decentraliseret dele af visitationen, så den i dag foregår på vores ti folkeskoler ift. den del af specialundervisningen efter Folkeskolelovens § 3, stk. 2, som skoleleder kan visitere til indenfor skolens egne rammer. Hér er fokus på at skabe rum og ressourcer til, at områderne kan skabe løsninger for individer og fællesskaber.

Den centrale visitation træffer afgørelse om specialiserede tilbud, som ikke etableres indenfor skolen egne rammer (dagbehandling, specialklasse/gruppeordning, specialskole), specialbørnehaver, specialklubtilbud eller plads i specialgrupper på dagtilbudsområdet.

Om stillingen

Vi har brug for en erfaren konsulent, som kan være med til at understøtte visitationens arbejde med at træffe afgørelser og sikre højt fagligt niveau i opgaveløsningen.

Dine opgaver bliver bl.a.

  • indgå i arbejdet omkring at skrive afgørelser og udarbejde klagebesvarelser
  • Holde dig opdateret med gældende lovgivning på området
  • være i dialog med fagpersoner og forældre vedr. spørgsmål der er knyttet til visitationsproces og afgørelser
  • opfølgning og koordinering af sager, samt evt. samarbejde omkring etablering af relevante løsninger og tilbud til børn der har været på visitation
  • samarbejde med ledelsen på vores ti folkeskoler ift. at sikre, at sager er korrekt belyst

Stillingen forankres i Børne- og Kulturforvaltningens stab med tre afdelinger. Denne stilling forankres i afdelingen Administration og Digitalisering, men med meget tæt samarbejde med de andre områder i Børne- og Kulturforvaltningen, herunder Skoleområdet samt Familie og Rådgivning.

Om dig

Vi søger en kollega, som har en relevant faglig baggrund og har forudsætninger for at kunne sætte sig ind lovgivning på området, herunder Folkeskoleloven og Barnets Lov.

Det er en stilling, hvor du får brug for at være struktureret og god til opfølgning og koordinering med samarbejdspartnere. Du har skarpe formuleringsevner - både på skrift og i tale – og er relevant og nærværende i din dialog og samarbejde med forældre. Der vil i stillingen være en høj grad af

borgerkontakt relateret til afgørelser. Det vil derfor være en fordel, hvis du har erfaring med borgerkontakt og det specialiserede børneområde.
Uddannelsesmæssigt kan du fx have en baggrund som socialrådgiver eller relevant uddannelse inden for samfundsvidenskab, pædagogik, kommunikation, jura eller lignede.

Vi tilbyder dig en aktiv arbejdsplads med kompetente og hjælpsomme kolleger og en ledelse, der er parat til at støtte og anerkende din arbejdsindsats. Det er vigtigt for os, at vores arbejdssted er et rart sted at være, hvor der er gode relationer kollegerne imellem, og hvor vi kan omgås hinanden med faglighed, smil og et godt arbejdsmiljø.

Løn- og ansættelsesvilkår i forhold til overenskomst, og der kan forhandles kvalifikations- og funktionsløn.

Vil du vide mere?

Nærmere oplysninger om stilling kan fås ved henvendelse til Chefkonsulent Anna Christensen på mail anmalo@gladsaxe.dk

Lyder det som noget for dig?

Send os da en ansøgning samt dit CV og eksamensbevis inden 10. august 2026. Samtaler afholdes løbende.

Stillingen som konsulent er på 37 timer om ugen og ønskes besat hurtigst muligt.
 

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
 

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.