Vil du være med til at støtte børnene i at holde fast i deres naturlige nysgerrighed? Kan du arbejde struktureret, men også navigere i forandringer? Er du mødestabil og pligtopfyldende? Så vil vi glæde os til at høre fra dig.
Vi tilbyder to faste stillinger i huset på 37 timer pr. 1. september 2026 – en af stillingerne er som flyver i huset.
BLOMSTERHAVEN beliggende på Krakasvej 3 i Lyngby - er en integreret institution med børn i alderen 0-6 år. Børnene er fordelt i 5 aldersopdelte grupper.
Vi har et dejligt hus, og nogle helt fantastiske legepladser. Vi ligger tæt på Bagsværd sø og andre skønne naturområder, hvilket giver en oplagt mulighed for at bruge naturen i det pædagogiske arbejde.
Vi har et sundt arbejdsmiljø, hvor vi både lytter til hinanden, men hvor vi også udfordrer hinandens faglighed.
Vi arbejder for en kultur, hvor alle personaler møder børnene med en anerkendende tilgang og det samme pædagogfaglige afsæt og, at der er en ”rød tråd” for børnene i de år, de er i Blomsterhaven.
Blomsterhaven er en del af Områdeinstitutionen Bagsværd Øst, som består af i alt 8 børnehuse, som ligger geografisk tæt på hinanden, med forskellige størrelser og fysiske rammer.
Hvis du er blevet inspireret, nysgerrig og motiveret til at være en del af stemningen, så glæder vi os til at modtage din ansøgning, cv og uddannelsesbevis.
Om Gladsaxe Kommune som arbejdsplads
Som nyansat pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent i Gladsaxe Kommune vil du følge vores introduktionsprogram og blive introduceret til den pædagogiske praksis i børnehuset.
Vi understøtter løbende arbejdet med ledelse tæt på, coaching og interne kurser.
Har du på sigt mod på at lære endnu mere om det pædagogiske fag, så har vi gode karrieremuligheder i Gladsaxe Kommune fx
merituddannelser som pædagogisk assistent eller meritpædagog imens du fortsat er ansat hos os.
Mød en medarbejder i Gladsaxes børnehuse
Mød Fadi, Mia og Susanne, der er pædagoger i Gladsaxes børnehuse.
Hør om deres arbejdsplads på
gladsaxe.dk/job, og hvordan vi sammen skaber de bedste rammer for børns udvikling og trivsel.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte børnehusleder Maria Voss telefon 30 34 68 54.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
AnsøgningAnsøgningsfrist: 17. august 2026
Vi indkalder løbende til samtale, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV via nedenstående link.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien. Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.