Gå til sidens indhold

Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommune

Social- og sundhedsassistent i aftenvagt til Møllegården Plejeboliger afd. 2

Social- og sundhedsassistent i aftenvagt til Møllegården Plejeboliger afd. 2
Vil du være med til at sætte retningen i afdelinger i rivende udvikling?

Vi søger en social- og sundhedsassistent i aftenvagt med weekendvagt hver 2. weekend.

Er du til det høje faglige niveau, det gode kollegaskab, det sunde samarbejde både mono- og tværfagligt. Så har vi en ledig plads til dig på Møllegården – et levende plejehjem med en hyggelig landsbystemning tæt på Bagsværd Sø.

Vi har 81 boliger, fordelt på 2 afdelinger.
Beboerne ønsker alle tryghed, nærvær og medarbejdere med både hjerte og humor.
Vi er her for beboerne og de sætter alle stor pris på fagligt dygtigt personale, der både kan grine, tage ansvar og være lyttende midt i hverdagens travlhed.

Hos os får du

  • En grundig introduktion til afdelingen og de ca. 46 beboere i afdeling 2, da boligerne også kan rumme ægtepar
  • Dygtige kollegaer og et tæt samarbejde med sygeplejerske, social- og sundhedshjælpere, social – og sundhedsassistenter, fysioterapeut, ergoterapeut og køkken/service team
  • Intern undervisning, supervision og kompetenceudvikling
  • Ledelse, der lytter, anerkender og er indstillet på at finde løsningen sammen med dig

Nogle af dine arbejdsopgaver er blandt andet

  • Helhedspleje, vi arbejder med personcentreret omsorg (Tom Kitwood)
  • Komplekse borgerforløb og palliation i samarbejde med sygeplejerske
  • Deltage aktivt til triagering og beboerkonferencer
  • Medicinadministration og dispenseringer
  • Dokumentation og journalføring i Nexus/FSIII
  • Håndtere akutte situationer med din faglighed og tværfagligt i afdelingen
  • Identificere og være med til at udrede problemstillinger hos beboerne – samt tage ansvar inden for dit kompetenceområde
  • Samarbejde på tværs – med beboerne, deres familier og andre aktuelle samarbejdspartnere, så som terapeuter, læger, køkken og rengøring

Vi leder efter dig, der

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Er mødestabil, kan arbejde selvstændigt og tværfagligt – samt er faglig nysgerrig
  • Er god til at kommunikere med kollegaer, beboere og pårørende – og tænker at dette er vigtigt i dit daglige virke
  • Kan dansk i skrift og tale
  • Har lyst til at gøre en forskel og være med til at sætte et positivt præg i afdelingen

Arbejdstiderne ligger mellem kl. 14.00-23.15
Stillingen er på 37 timer, men er dette ikke det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timetal.

Ansættelse pr. 1. august 2026 eller efter aftale.

Ring, kig forbi, eller send din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig!

Ønsker du at få mere at vide

om jobbet, så kontakt endelig daglig leder Henriette Lene Jørgensen på telefon 51 29 02 62.

Ansøgningsfrist

25. juni 2026 kl. 12.00.
Samtaler vil blive holdt løbende.

 

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
 

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.