Vi søger 2 sygeplejersker til Helhedsplejen i Gladsaxe, der brænder for den borgernære tilgang.Vil du være med til at udvikle, hvordan sygeplejersker arbejder borgernært i helhedsplejen? Har du et godt fagligt og organisatorisk overblik? Trives du med at agere i kompleks klinisk beslutningstagen? Og har du lyst til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, fysioterapeuter og ergoterapeuter? Så er du måske vores nye kollega.
Vores arbejdsplads
Vi er i fuld gang med at implementere ældreloven og etablere helhedspleje for borgerne.
I Helhedsplejen samler vi sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, fysioterapeuter og ergoterapeuter for at skabe de bedste rammer for den samlede indsats omkring borgerne. Det er hensigten, at det tværfaglige team koordinerer og planlægger hverdagen og opgaverne sammen.
Vi holder til på 6 forskellige matrikler, men har tæt samarbejde på tværs af grupperne. Sygeplejerskerne støttes i at stå stærkt sygeplejefagligt, og vi vil i Helhedsplejen skabe nogle gode rammer for tæt monofaglig sparring og vidensdeling.
Der vil blive tilbudt kompetenceudvikling og trygge læringsmiljøer i forbindelse med de forandringer, vi står over for.
Vi tilbyder dig
- Vi har et godt omdømme og ry for at være en arbejdsplads med høj faglighed, tæt samarbejde og en uformel omgangstone. Det er vi stolte af.
- En arbejdsplads hvor alle dine sygeplejefaglige kompetencer kommer i spil, og hvor du hele tiden får mulighed for at udvikle dig.
- At du med din faglighed kan være med til at udvikle helhedspleje i Gladsaxe ved at tage klinisk lederskab på de komplekse borgerforløb.
- Borgerforløb hvor du sammen med dine tværfaglige kollegaer skaber sammenhæng, tryghed og høj kvalitet for borgeren.
- Et trygt og tillidsfuldt læringsmiljø.
- Dagvagt på fuld tid eller efter aftale og weekendvagt hver 4. weekend.
Du vil få tilrettelagt en introduktion ud fra din erfaring og kompetencer. I starten vil du følges med en kollega, og når du er klar, kommer du gradvist til at arbejde mere selvstændigt. Du vil få introduktion til vores dokumentationssystem (Nexus) og deltage i vores specialistdag, som vi afholder for nyansatte. Her får du gennemgået viden om sår, palliation og borgernær sygepleje.
Dine kompetencer og styrker
- Du må gerne have minimum to års erfaring som sygeplejerske, - både fra hospital og kommune.
- Du har mod på og lyst til at være med til at videreudvikle sygeplejen i den kommende helhedspleje.
- Du har pædagogiske evner og er god til at skabe et trygt læringsmiljø, hvor fælles faglig refleksion styrker kvaliteten i arbejdet.
- Du har lyst til at samarbejde tværfagligt og sætter gerne dine og andres perspektiver og faglighed i spil.
- Du har overblik og kan koordinere med andre.
- Du kan arbejde selvstændigt, og ved hvornår du skal bede om støtte og sparring.
- Du har styr på den sygeplejefaglige dokumentation og følger systematisk op på igangsatte indsatser.
Vi dokumenterer i omsorgssystemet KMD Nexus og benytter iPad. Det er en forudsætning, at du har kørekort.
Det praktiske
Stillingerne er med tiltrædelse snarest muligt og er som udgangspunkt på 37 timer om ugen med dagvagt hver 4. weekend.
Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn.
Du er velkommen
til at kontakte daglig leder af Vest 1+2 Dorte Nørgaard Madsen på mobil 21 17 59 13 eller daglig leder Naizah Sharif på 23 13 18 17.
Ansøgningsfrist
Søndag den 26. april 2026. Der vil være løbende samtaler.
Vi glæder os til at høre fra dig.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien. Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.