Gå til sidens indhold

Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommune

Børnehusleder til Børnehuset Christianebo

Børnehusleder til Børnehuset Christianebo – er du vores nye visionære leder, der brænder for at skabe retning?

Da vores nuværende børnehusleder har søgt nye udfordringer, søger vi en synlig og engageret leder.
Børnehuset Christianebo har været igennem en turbulent periode med flere opsigelser. Derfor søger vi en dygtig og tydelig børnehusleder, der brænder for at skabe pædagogisk retning.

Vi søger en leder, som kan stå i spidsen for den fortsatte udvikling af en ny medarbejdergruppe, indgå i et tæt og konstruktivt forældresamarbejde samt skabe rammerne for, at alle børn har deltagelsesmuligheder i børnefællesskaberne.

Hvis du samtidig kan sikre høj faglighed, arbejdsglæde og trivsel i et inspirerende børnehus, så er det netop dig, vi søger som vores nye børnehusleder i Børnehuset Christianebo fra 1. maj 2026 eller snarest derefter.

Om Børnehuset Christianebo

Børnehuset Christianebo er en del af Gladsaxe Kommune og ligger i et villakvarter i hjertet af Søborg.
Her modtager vi dagligt ca. 65 børn i alderen 0-6 år, som sammen med vores engagerede personalegruppe på 15 medarbejdere – inkl. dig – skaber en levende og tryg atmosfære.
Christianebo er en del af område Søborg, der består af i alt otte børnehuse, hver med deres pædagogiske leder og én fælles områdeleder.
Forældrene i Christianebo er aktive medspillere og arbejder engageret sammen med personalet om at skabe de bedste rammer for børnenes trivsel og udvikling.

Vi søger en leder, der

  • Kan sætte retning og sikre udvikling af den pædagogiske praksis med fokus på børnenes udvikling, trivsel, dannelse og læring
  • Er synlig og tilgængelig i dagligdagen og kan lede gennem dialog, medinddragelse og delegering af ansvar
  • Er handlekraftig, struktureret og visionær med en nysgerrig og positiv tilgang til problemløsning
  • Besidder kompetencer inden for arbejdet med børn i udsatte positioner, herunder forældresamarbejde og samarbejde med ressourcepædagoger og PPR
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner, der skaber tillid og sammenhold blandt medarbejdere, børn og forældre
  • Kan skabe et godt arbejdsmiljø med fokus på faglighed, trivsel og arbejdsglæde
  • Har en solid pædagogisk uddannelse og gerne erfaring med ledelse – eller lyst til at tage en diplomuddannelse i ledelse

Vi tilbyder

  • Et børnehus med stort udviklingspotentiale
  • En ny, men engageret personalegruppe, der brænder for at levere høj faglig kvalitet
  • Et fagligt stærkt fællesskab i område Søborg med mulighed for sparring og kompetenceudvikling
  • En aktiv og engageret forældregruppe, der bidrager positivt til hverdagen
  • Kompetenceudvikling – fx i form af lederuddannelse
  • Administrativ hjælp og sparring vedrørende budgetter og ansættelser
  • Gode ansættelsesvilkår, herunder mulighed for skattefri offentlig transport og adgang til kommunens ferieboliger
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte områdeleder Jesper Roos Nielsen på telefon 30 37 08 08 for spørgsmål eller for at aftale en rundvisning i huset.
Du kan læse mere om børnehuset på Børnehuset Christianebo’ hjemmeside.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning og dit CV senest mandag 20. april 2026 kl. 12:00.
Ansættelsessamtaler afholdes 30. april 2026 kl. 13:00–16:00.

Vi glæder os til at høre fra dig!

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
 

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.