Har du lyst til at hjælpe borgerne i Gladsaxe Kommune med at klare sig bedst muligt i eget hjem og er du faglig dygtig, ansvarsbevidst og fleksibel, så er du måske vores nye kollega i nattevagten.
Vi har en rehabiliterende og personcentreret omsorgs tilgang i alt, hvad vi gør. Vi er i konstant udvikling og arbejder løbende med implementering af den nyeste viden og teknologi. Vi bruger KMD Nexus, som dokumentationssystem.
Vi ønsker, at alle vores medarbejdere bliver så dygtige som muligt både fagligt og menneskeligt. Det er vigtigt, at man har en oplevelse af at bruge sine kompetencer til gavn for borgerne. Vi lægger vægt på, at vi hele tiden udvikler os. Dette gør vi blandt andet ved at samarbejde på tværs af faggrupper, om hvordan vi bedst muligt løser opgaverne. Du bliver en del af et team, som består af 3 social- og sundhedshjælpere og 1 sygeplejerske, som har ansvaret for at yde både planlagte og akutte besøg til borgerne i hele kommunen.
Vores krav til dig
- Du er uddannet social- og sundhedshjælper og trives med at arbejde om natten.
- At du har høj faglighed og kvalitet i opgaveløsningen
- Har erfaring fra hjemmeplejen, gerne fra nattevagt
- Har kendskab til It-omsorgssystem og dokumentation
- Har kørekort
Derudover ønsker vi, at du
- Kan samarbejde på tværs af faggrupper og vagtlag
- Er ansvarlig og mødestabil
- Altid følger op på dine opgaver og ikke efterlader løse ender
- Er god til at kommunikere med borgerne og kolleger - både mundtlig og skriftlig
- Har overblik, er ansvarsbevidst og handlekraftig
- Er nysgerrig og engageret
- Kan lide at lære nyt og bidrage med din viden i teamet
Vi tilbyder
- Engagerede, stabile og faglig dygtige kollegaer
- Et meningsfuldt job, hvor din faglighed og opmærksomhed er vigtig
- En arbejdsplads der har fokus på arbejdsmiljø, trivsel og samarbejde
- Faglig udvikling
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på 30 timer om ugen i et 7-7 rul i lige uger
Vi drøfter dog gerne et andet rul eller timeantal med dig
Du bliver ansat på den gældende overenskomst efter principperne i Ny Løn.
Nattevagterne har lokaler på Kildegården, Kildebakkegårds Allé 165, 2860 Søborg, sammen med og under samme ledelse som hjemmesygeplejerskerne.
Som medarbejder i Gladsaxe Kommune bliver du ansat i en god og sund kommune. Du kan læse nærmere om personalegoder på www.gladsaxe.dk under fanen ”job”.
Hvis du ønsker at høre nærmere
om stillingen, er du velkommen til at kontakte Hjemmeplejen Øst 3-4, daglig leder Camilla K Andersen på telefon 40 10 41 84 eller mail
cakama@gladsaxe.dk.
Ansøgningsfrist
29. marts 2026.
Vi kalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning allerede i dag.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien. Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.