Vi søger to social- og sundhedsassistenter til blandet dag- og aftenvagter og med arbejde hver 2. eller hver 3. weekend, der har lyst til at arbejde med borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og diverse sundhedsfaglige udfordringer, som du skal være med til at løse.
Hvem er vi?
Botilbuddet Kellersvej 17-19 er for borgere med udviklingshæmning og andre funktions-nedsættelser. Det er en del af Gladsaxe Handicaptilbud. Botilbuddet består af to huse. Hvert hus rummer 13 borgere, der bor i egne lejligheder. Borgerne går i dagtilbud.
Vi arbejder med personcentreret omsorg og en anerkendende tilgang, hvor vi udvikler og vedligeholder borgernes trivsel, sundhed og sociale liv. Vi arbejder ud fra Low Arousal
, hvor hverdagen med borgerne foregår på en rolig måde uden at være konfliktskabende- eller optrappende, og hvor borgernes selvbestemmelse er i højsædet.
Hvad indebærer stillingen?
Du vil indgå i et tværfagligt team af socialpædagoger, omsorgsmedhjælpere og SOSU-assistenter. Derudover er der et tæt samarbejde i form af sparring og supervision med sygeplejerskerne i Gladsaxe Handicaptilbud.
Hverdagen for borgerne er tilrettelagt efter deres støttebehov, pædagogiske indsatsmål, sociale behov samt sundheds- og plejemæssige behov. Du skal være interesseret i at indgå i alle disse dele af borgernes liv.
Der er sundhedsfaglig sparring og undervisning på tværs af hele Kellersvej.
Hvordan arbejder vi?
- Du samarbejder med borgerne om at opretholde og udvikle deres hverdagsliv ud fra ovenstående kerneværdier og målsætninger.
- Være tovholder for borgenes sundhed og bidrage til opretholde/fastholde et højt kvalitetsniveu
- Du skal kunne formidle din sundhedsfaglige viden til de andre faggrupper
- Implementere sundhedsfaglige tiltag inden for det der er muligt hos en enkelte borger
- Deltage ved konsultationer med egen læge, psykiater og neurologer.
- Du indgår i et tværfagligt samarbejde med botilbuddets medarbejdere.
- Du er med til at varetage borgernes sociale, sundhedsmæssige og plejemæssige behov.
- Du er med til at oplære og introducerer sundhedsfaglige tiltag, til kollegaer
Hvem er du?
- Du har lyst til at arbejde med borgere med udviklingshæmning.
- Du er energisk, omgængelig og kan skabe gode relationer til borgere og kolleger.
- Du kan arbejde selvstændigt og er god til at kommunikere.
- Du skal kunne tænke i alternative løsninger
- Det er en fordel hvis du har erfaring med at arbejde i Nexus
- Du medvirker til at efterleve den aftalte pædagogiske og sundhedsfaglige praksis, både i huset og for den enkelte borger.
- Du er rolig, også i pressede situationer med travlhed og deadlines.
- Du er stabil.
Ansættelsesforholdet
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Stillingen er 37 timer. Hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timetal.
Tiltrædelse
1. maj 2026 eller snarest.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte daglig leder Tina Jonassen på mobil 21 84 38 17 eller mail
tinjon@gladsaxe.dk.
Ansøgningsfrist
27. marts 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien. Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.