GLADSAXE KOMMUNE, Gladsaxe HandicaptilbudKøkkenmedarbejder med kost- og ernæringsuddannelse søges pr 01. april 2026 til
Botilbuddet Kellersvej 9 til 11
Vi søger en køkkenmedarbejder, der brænder for at sikre nærende, alsidig og sund mad til de 26 borgere, som bor her og personalet, som er på arbejde. De 26 borgere er fordelt i to huse med fælles køkken-alrum i hvert hus.
Vi tilbyder en alsidig og spændende stilling på 25 timer pr uge, hvor du arbejder tæt sammen med pædagogiske og sundhedsfaglige kolleger.
Sund og velsmagende mad til borgerne er første prioritet. Desuden pejler vi efter Gladsaxe kommunes visioner. Det vil sige, at vi har fokus på mindre kødforbrug, økologi, klimavenlig mad og reduktion af madspild.
Arbejdstiden er i øjeblikket fra 09.00 til 14.00 men kan ændre sig, hvis opgaven løses bedre i et andet tidsrum.
Dine primære opgaver vil være:
- Udarbejde menuplaner efter kostretningslinjerne i Gladsaxe kommune
- Forberede aftensmad, så maden kan tilberedes senere med et pædagogisk fokus
- Diætkost til borgere med særlige behov. En del borgere har dysfagi
- Bestille mad hos Hørkram
- Varemodtage to gange ugentlig
- E-smiley opgaver og dokumentation
- Kontakt til Fødevarestyrelsen ved kontrolbesøg
Kellersvej 9 til 11 er et botilbud i Gladsaxe Handicaptilbud. Borgergruppen er voksne mennesker med psykiske funktionsforstyrrelser. En del borgere har fysiske handicaps også.
Personalegruppen består af både pædagogiske og sundhedsfaglige kolleger og dig som køkkenmedarbejder. Vi er hele tiden optaget af at kvalificere det tværfaglig samarbejde.
Vi regner med, at du
- har interesse for at kommunikere med mennesker med handicap. Der er altid nogen, der er hjemme, mens du er på arbejde
- kan arbejde selvstændigt og samtidig samarbejde konstruktivt med det øvrige personale om kerneopgaven
- er loyal overfor fælles aftalte metoder og tilgange
- er god til at give og modtage feedback.
Vi har en kompetenceudviklingsplan som giver dig mulighed for at opkvalificere dig til de opgaver du møder i Gladsaxe Handicaptilbud
Du får mulighed for at træne i det lokale Multifitness og andre faciliteter i Gladsaxe Kommune.
Løn- og ansættelsesvilkår
er efter overenskomst med den faglige organisation og principperne om lokal Løn
Ansættelsesproces
Vi kontakter løbende ansøgere pr telefon for at afstemme forventninger og aftale ansættelsessamtale.
Hør mere om stillingen
ved at kontakte daglig leder Tine Maribo Jensen telefon 20 25 69 80 bedst mellem 12.00 og 13.00 på hverdage. Læg en besked, hvis jeg ikke tager telefonen, så ringer jeg tilbage.
Sidste frist
for at søge stillingen er torsdag den 12. marts 2026
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 12
Gladsaxe kommune er røgfri for alle medarbejdere i hele arbejdstiden (3 beboere ryger).I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien. Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.