Brænder du for at gøre en forskel for den skrøbelige ældre borger, som har brug for kvalificeret sygepleje? Har du lyst til at være en del af et fagligt stærkt og omsorgsfuldt miljø, hvor samarbejde og kvalitet i plejen går hånd i hånd?
Så er du måske vores nye
timelønnede sygeplejerske på Kildegården i Gladsaxe.
Om os
På Kildegårdens midlertidige døgnophold modtager vi borgere med behov for målrettede og afklarende forløb – som oftest efter en indlæggelse på hospitalet. Vi arbejder tværfagligt med fokus på helhedsorienteret sygepleje, rehabilitering og tryghed for den enkelte borger.
Du bliver en del af et engageret team af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, terapeuter, læge, diætist, pædagog og brobygger, og ledelse, der vægter faglig sparring og et godt arbejdsmiljø højt.
Dine opgaver
Som timelønnet sygeplejerske vil du blandt andet varetage
- Sygeplejefaglige vurderinger og opfølgninger
- Medicinhåndtering og dokumentation
- Observation, triagering og tidlig opsporing
- Tværfagligt samarbejde omkring borgernes forløb
- Pårørendesamarbejde og støtte til borgerne
- Akut opgaveløsning og prioritering i en varieret hverdag
Vi søger dig, der
- er uddannet sygeplejerske med klinisk erfaring – gerne fra kommunal sygepleje, akutområdet, geriatrien eller midlertidige pladser, men anden erfaring er også velkommen
- er tryg ved selvstændige sygeplejefaglige beslutninger
- har blik for både faglighed, nærvær og samarbejde
- trives i en hverdag, hvor opgaverne kan variere, og tempoet er omskifteligt
- bidrager positivt til fællesskabet og et godt arbejdsmiljø
Vi tilbyder
- En fleksibel timelønnet ansættelse med mulighed for både dag- og aftenvagter
- Et stærkt fagligt miljø med plads til læring og sparring
- Engagerede kolleger og en nærværende ledelse
- Introduktion efter behov
Har du spørgsmål,
er du velkommen til at kontakte Daglig leder Jeanne Rosenø Hvidberg på mobil 20 44 93 97.
Er du interesseret?
Vi holder løbende ansættelsessamtaler, så send gerne din ansøgning allerede i dag.
Ansøgningsfrist
12. marts 2026.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien. Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.