SKOTS søger en Teknisk Serviceleder, som brænder for et travlt, ansvarsfuldt job omgivet af børn og personale.
Stillingen forventes besat hurtigst muligt.
Serviceafdelingen består af dig som Teknisk serviceleder, samt 3 tekniske servicemedarbejdere. Derudover forventes det, at afdelingen opfylder kravene til det fleksible arbejdsmarked, og der vil derfor jævnligt være tilknyttet øvrigt personale.
Som teknisk serviceleder i SKOTS, forventes du at varetage tilrettelæggelsen af den daglige drift og logistik på skolen Det forventes ligeledes, at du deltager i driften.
Du skal derfor være indstillet på en bred vifte af arbejdsopgaver, herunder også til tider fysisk hårdt arbejde.
Vi søger en teknisk Serviceleder - der i samarbejde med skolens ledelse, medarbejdere, elever og forældre, samt eksterne samarbejdspartner kan sikre at skolen fungerer optimalt. Det er derfor vigtigt, at du har et godt overblik og har gode samarbejdsevner, samt kan lide børn.
Om dig
- Du har en relevant håndværksmæssig baggrund eller tilsvarende erfaring.
- Ledelseserfaring.
- Kendskab til CTS-styring.
- Gode IT-kompetencer.
- Er god til at samarbejde og trives i et tæt samarbejde med det øvrige personale.
- Har kendskab til de tekniske installationer, varme, ventilation, vand, el, og afløb.
- Du har kendskab til nøgle- og alarmsystemer samt Dalux indmeldingssystem.
- Kan lide at være omgivet af børn.
- Er service minded, venlig og imødekommende.
- Er fleksibel i forhold til arbejdets tilrettelæggelse, herunder åbne- og lukkefunktion, samt tilkaldevagt uden for skoletiden.
Om jobbet
- Daglig ledelse og ansvar for fordeling af opgaver i afdelingen, herunder planlægning af ferie mv.
- Ansvar for daglig organisering af opgaver og vedligehold.
- Ansvar for planlægning, samt deltagelse i den daglige drift.
- Ansvar for sikring af bygningsmasse, herunder alarmer, lukning mv.
- Overordnet ansvar for bygningsvedligeholdelse og udearealer i samarbejde med ejendomscentret.
- Daglig kontakt til rengøringen.
- Ansvarlig for rekvirering af håndværkere, samt overholdelse af budgettet hertil.
- Organisering af det praktiske arbejde ved arrangementer, samt servicere skolens mange bruger.
Stillingen er en fuldtidsstilling og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Der vil før ansættelse blive indhentet straffe og børneattest.
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte Souschef for Skolernes Teknisk Service Allan Stauning på telefon 23 60 53 10.
Ansøgningsfrist
1. marts kl. 12.00
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien. Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.