Gå til sidens indhold

Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommune

Tilkaldevikarer til Børnehuset Birkehaven

Brænder du for at gøre en forskel for børn i alderen 0-6 år. Vi søger tilkaldevikarer, der elsker at lege med børn både ude og inde.

Vi arbejder med at trække tempoet ud af børnenes hverdag og har fokus på legen, sansningen og det kreative. I den pædagogiske praksis har vi fokus på deltagelsesmuligheder for alle.
Vi har en stor legeplads og et overskueligt hus.

Birkehaven er et 4-gruppers børnehus, som er organiseret i to teams (et vuggestueteam og et børnehaveteam). Birkehaven er en del af områdeinstitutionen Mørkhøj/Enghavegård, der består af 8 børnehuse

Som tilkaldevikar kan du fleksibelt selv vælge hvornår du har mulighed for at arbejde. Du skal dække vagter ved sygdom, ferie og kurser. Vores åbningstid er fra 7.00-17.00, 16.30 om fredagen.

Gladsaxe kommune kan tilbyde bl.a. fri adgang til svømmehal, motionscenter, løbeklub samt skattefri offentlig transport. Vi har desuden en feriefond, hvor det er muligt at leje sommerhuse til en fornuftig pris.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principper om ny løn.

Yderligere oplysninger

Du kan kontakte os på telefon 44 92 68 00 og spørge efter børnehusleder Kirsten Jørgensen.

Se også 
Mød en medarbejder.
Læringsbibliotek i dagtilbud.

Ansøgningsfrist

1. februar 2026.
Vi forventer at holde samtaler løbende.     


 

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
 

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.