Gå til sidens indhold

Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommune

Omsorgsfuld og selvstændig SSA’er til aftenvagt på Møllegården i Bagsværd

Vil du være med til at sætte retningen på en afdeling i rivende udvikling?

 

Vi søger en social og sundhedsassistent til vores aftenvagt med weekendvagt hver 2. weekend

Hvis du kan nikke genkendende til nedenstående udsagn, vil du passe perfekt ind hos os:
  • du brænder for dit fag, og er dit ansvar bevidst!
  • du kan prioritere i dine opgaver, og kan hjælpe, når det brænder på!
  • du møder ind med den positive energi, der kan få tingene til at ske, og kan se vigtigheden i det tværfaglige samarbejde!
  • du er mødestabil, nysgerrig, behersker det danske sprog i skrift og tale, samt kan arbejde tværfagligt.

Hvem er vi

  • vi er et levende plejehjem med alle facetter
  • vi oser af landsby-stemning og ligger tæt på Bagsværd Sø
  • vi har plads til 84 beboere, der alle ønsker tryghed, nærvær og medarbejdere med både hjerte og humor. Beboerne er fordelt i to afdelinger, hvoraf de 41 af dem er bosat i afdeling 1
  • vi arbejder med personcentreret omsorg, og er her for vores beboere, der alle sætter stor pris på fagligt dygtigt personale, der både kan grine, tage ansvar og være lyttende, også midt i hverdagens travlhed.

Hos os får du

  • en grundig introduktion til afdelingen og vores 41 beboere i afdeling 1
  • dygtige kollegaer og et tæt samarbejde med fysioterapeut, ergoterapeut og køkken/service team
  • intern undervisning, supervision og kompetenceudvikling
  • ledelse, der lytter, anerkender og er indstillet på at finde løsningen sammen med dig.

Dine opgaver vil blandt andet være

  • helhedspleje, hos os arbejder vi med personcentreret omsorg.
  • komplekse borgerforløb
  • medicinadministration
  • dokumentation og journalføring i Nexus/FSIII
  • håndtere akutte situationer med din faglighed og tværfagligt i afdelingen
  • identificere, samt udrede problemstillinger hos beboerne – samt tager ansvar indenfor dit kompetenceområde
  • samarbejde på tværs – med beboerne, deres familier, og andre aktuelle samarbejdspartnere.

Vi tilbyder 37 timer/ugen, 28 timer fast i aftenvagt, men de resterende timer vil være i dagvagt. Ønsker du andet timeantal, kan vi sagtens komme frem til en løsning.

Som aftenvagt arbejder du hver anden weekend.

Ring, kig forbi, eller send din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig!

Du kan også få mere at vide om jobbet ved at ringe til

Daglig leder af Møllegården afdeling 1 Dorthe Kølander Hansen på telefon 21 68 83 16.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning via linket senest mandag 15. december 2025. kl. 12.00.

Samtaler vil blive afholdt løbende.

Ansættelse ønskes pr. 1. februar 2026 eller efter aftale, gerne snarest muligt.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
 

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.