Fast fuldtidsstilling i Gladsaxe Handicaptilbud, bliv 1:1 støtte og skab meningsfulde hverdage sammen med borgerneBliv en del af vores tværfaglige arbejdsfællesskab i Gladsaxe Handicap, Kellersvej 13-15Er du nysgerrig og tør du stille spørgsmål?
Vi søger en engageret og nysgerrig kollega til en fast stilling som 1:1 støtte for borgere i vores botilbud for voksne med fysisk og psykisk udviklingshandicap.
Vi aftaler gerne et andet timetal ud fra dine ønsker og muligheder. Vi tror nemlig på, at glade medarbejdere skaber glade borgere.
Stillingen ønskes besat snarest muligt eller senest 1. december 2025.
Om os
Kellersvej 13-15 er en del af Gladsaxe Handicaptilbud, et botilbud for voksne med betydelige funktionsnedsættelser. Vores tilgang er rehabiliterende og tager udgangspunkt i borgernes behov, ressourcer og drømme. Vi arbejder med respekt, værdighed og nærvær som omdrejningspunkt for alt, vi gør.
Vi er et tværfagligt team bestående af bl.a. pædagoger og social- og sundhedsassistenter og vi tror på, at høj faglighed, samarbejde og refleksion er nøglen til både god borgerkontakt og et sundt arbejdsmiljø.
Om stillingen
Som 1:1-medarbejder får du en central rolle i støtten til borgere med behov for en særlig tilrettelagt og forudsigelig hverdag. Du bliver en fast støtteperson, som indgår i et fagligt stærkt team og arbejder tæt sammen med både borgere, kolleger og pårørende.
Dine opgaver vil bl.a. være
- At yde individuel støtte, hjælp og pleje i en 1:1-relation
- At skabe trygge, strukturerede og meningsfulde rammer omkring borgerens dagligdag
- At samarbejde med kolleger i et tværfagligt team
- At bidrage til en refleksiv og lærende kultur
- At dokumentere fagligt i vores journalsystem Nexus
- At indgå i dag-, aften- og weekendarbejde
Vi tilbyder dig
- Et stærkt og engageret arbejdsfællesskab med høj trivsel
- Grundig introduktion til borgere og metoder samt løbende faglig sparring
- Supervision og fokus på faglig udvikling
- En meningsfuld hverdag, hvor du gør en konkret forskel
Vi forventer, at du
- Har en relevant uddannelse (fx pædagog, social- og sundhedsassistent eller lignende)
- Har relevant erfaring med 1:1 støtte
- Har en anerkendende, tålmodig og nysgerrig tilgang til mennesker med handicap
- Tør stille spørgsmål og er åben for faglig udvikling
- Kan navigere fagligt og etisk, også i komplekse situationer
- Vil bidrage til en tryg og positiv hverdag, både for borgere og kolleger
Arbejdstid og vilkår
- Fast stilling (37 timer pr. uge) Vi aftaler gerne timetal ud fra dine ønsker og muligheder.
- Skiftende vagter mellem kl. 7.00 og 23.00
- Arbejde hver anden weekend
- Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst
Er du blevet nysgerrig?
Kontakt Sylwia Nordrup Olsson på telefon 21 25 32 01 hvis du har spørgsmål eller ønsker at aftale et uforpligtende besøg.
Du kan også få et indblik i hverdagen via vores offentlige Facebookside
Gladsaxe HandicaptilbudAnsøgningsfrist
28. oktober 2025.
Samtaler afholdes i uge 44.
Send din ansøgning og dit CV – vi glæder os til at høre fra dig og måske byde dig velkommen i vores nysgerrige, tværfaglige og engagerede arbejdsfællesskab!
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien. Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.