Vil du være en del af en god arbejdsplads, hvor vi løser kerneopgaven med humor og høj faglighed? Er du klar til nye udfordringer? – Så læs denne annonce!I Gladsaxe kommune har vi valgt at lave tværfaglige teams med både social og sundhedshjælpere, social og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter og sygeplejesker i en afdeling, med to teams. De tværfaglige teams samles i afdelingerne i november 2025
Vi har en rehabiliterende tilgang i alt, hvad vi gør. Det er vigtigt i vores team, at man oplever at bruge sine kompetencer til gavn for borgerne. Vi arbejder fokuseret med forebyggelse af indlæggelser, gode kontinuerlige borgerforløb samt værdig ældrepleje.
Vi lægger stor vægt på din faglighed og derfor får du en god introduktion med mentorordning og mulighed for kompetenceudvikling.
Vi er også uddannelsessted for elever og vi har medarbejdere i uddannelsesstillinger.
Vores krav til dig
- Du er uddannet social- og sundhedshjælper
- Du har høj faglighed og kvalitet i opgaveløsningen
- Du har gerne erfaring fra hjemmeplejen
- Du har kendskab til It-omsorgssystem – vi benytter Nexus
Derudover ønsker vi, at du
- kan samarbejde på tværs af faggrupper og vagtlag
- er ansvarlig og opmærksom
- altid følger op på dine opgaver og ikke efterlader løse ender
- er god til at kommunikere med borgerne og kolleger - både mundtlig og skriftlig
- har overblik, er ansvarsbevidst og handlekraftig
- er nysgerrig og engageret
- kan lide at lære nyt og bidrage med viden i teamet.
Vi tilbyder
- engagerede, stabile og faglig dygtige kollegaer
- et meningsfuldt job, hvor din faglighed og opmærksomhed er vigtig
- en arbejdsplads der har fokus på trivsel, samarbejde og et arbejdsmiljø præget af åbenhed, tillid og respekt for hinandens forskelligheder
- faglig udvikling
- tæt samarbejde mellem vores social og sundheds assistenter øvrige social- og sundhedshjælper, fysioterapeuter, ergoterapeuter og sygeplejesker i teamet.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er i udgangspunkt på 37 timer om ugen med weekendvagt hver 2. eller 3. uge.
Du bliver ansat på den gældende overenskomst efter principperne i Ny Løn.
Vi drøfter dog gerne et andet timetal med dig.
Hjemmeplejen Øst 1-2 har lokaler på Kildegården, Kildebakkegårds alle 165, 2860 Søborg frem til slut november 2025 hvor vi flytter til Møllegården, Bagsværd Møllevej 9, Kongens Lyngby.
Som medarbejder i Gladsaxe Kommune bliver du ansat i en god og sund kommune. Du kan læse nærmere om personalegoder på kommunens
hjemmeside under fanen ”job”.
Yderligere oplysninger
Om stillingen, er du velkommen til at kontakte Læringsvejleder Peter som kan kontaktes på telefon 21 39 20 64.
Efter den 18. august 2025 - Daglig leder i Øst 1-2 MajBrith Heinesen telefon 21 19 75 89.
Frist
28. august 2025 klokken 12.00.
Vi kalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning allerede i dag.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien. Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.