Gå til sidens indhold

Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommune

Pædagog eller pædagogisk assistent til Børnehuset Elverdammen

#hererderenvoksen

Pædagog eller pædagogisk assistent ønskes til vores dejlige børnehus Elverdammen i Søborg.

37 timer om ugen eller timetal efter aftale pr. 1. september 2025.

Hvem er vi?

Børnehuset Elverdammen er et 7 år gammelt integreret børnehus med seks børnegrupper. Vi har lavet ny organisering 1.juni, og har nu to modtagergrupper (0-2 år ca.), to mellemgrupper (2-3,5 år ca.) og to store-grupper (3,5-6 år ca.)
I Elverdammen er vi bl.a. optaget af børns stemmer og mulighed for medbestemmelse, som du i høj grad kommer til at understøtte aktivt.

Vi tilbyder dig

  • De mest fantastiske børn, forældre og kollegaer
  • Et ressourcesyn med fokus på det vi kan i stedet for det vi ikke kan
  • Mulighed for fleksibilitet i arbejdslivet som går begge veje.
  • Mulighed for ”tid OM børn for at skabe god tid MED børn”
  • Sparring, kapacitetsopbygning og muligheder for kurser samt ”onboarding-forløb”.

Vi forventer, at du

  • Møder børn og voksne med interesse og positivitet.
  • Er ansvarlig, fleksibel, stabil og engageret i det daglige arbejde.
  • Er nysgerrig og synes det er spændende at arbejde med børn i alderen 0-6 år.
  • Er socialt anlagt og er bevidst om at alle, også du, er med til at skabe et godt arbejdsmiljø.
  • Er imødekommende og interesseret i at opretholde et godt forældresamarbejde.
  • Bevidsthed om at du er ansat i hele Elverdammen og at alle børn er alles.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne om Ny løn.

Hvis du har brug for yderligere oplysninger,

så ring på telefon 39 69 67 91 eller 23 63 71 19 og tal med Børnehusleder Mia Kjærsgaard Pedersen.
Arbejdstiden vil ligge på mandage til fredage i tidsrummet fra kl. 7.00-17.00. (16.30 om fredagen).

Hvis du vil se mere, kan du ”møde” en af vores fantastiske pædagoger Susanne i videoen her

Du skal beherske dansk i skrift og tale.

Ansøgningsfrist

Vi skal have din ansøgning senest 27. juli kl. 12.00. 
Samtaler afholdes løbende.


 

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
 

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.